Bluetooth og Wi-Fi på Apple Watch

Læs mere om Bluetooth og Wi-Fi til dit Apple Watch, og hvorfor du bør bruge begge dele.

For at udnytte alle funktionerne i Apple Watch skal du slå Wi-Fi og Bluetooth til på din parrede iPhone. Skub op på din iPhone for at åbne Kontrolcenter. Sørg for, at Wi-Fi og Bluetooth er slået til.

Dit Apple Watch bruger Wi-Fi og Bluetooth til at kommunikere med din iPhone og skifter mellem forbindelserne efter behov:

  • Apple Watch sparer på strømmen ved at bruge Bluetooth, når din iPhone er i nærheden.  
  • Hvis Bluetooth ikke er tilgængeligt, forsøger dit Apple Watch at bruge Wi-Fi. Hvis f.eks. et kompatibelt Wi-Fi-netværk er tilgængeligt, og din iPhone ikke er inden for Bluetooth-rækkevidde, bruger dit Apple Watch Wi-Fi.


Kompatibelt Wi-Fi til Apple Watch

Dit Apple Watch kan oprette forbindelse til et Wi-Fi-netværk i følgende tilfælde: 

  • Hvis din iPhone tidligere har været tilsluttet netværket, mens den var forbundet med dit ur via Bluetooth.
  • Hvis Wi-Fi-netværket er 802.11b/g/n 2,4 GHz.

Dit Apple Watch opretter f.eks. ikke forbindelse til et 5 GHz Wi-Fi-netværk eller offentlige netværk, der kræver login, abonnement eller profil. Når dit Apple Watch opretter forbindelse til et kompatibelt Wi-Fi-netværk i stedet for din iPhone-forbindelse, vises symbolet Grøn sky i indstillinger for Kontrolcenter.

Sådan kontrollerer du forbindelsen mellem Apple Watch og iPhone

Du kan kontrollere forbindelsen mellem Apple Watch og iPhone på to måder:

  • Hvis der vises et rødt afbrydelsessymbol på urskiven, er der ingen forbindelse.
  • Skub op på urskiven for at åbne Kontrolcenter, der viser, om dine enheder er tilsluttet. Du kan også trykke på  iPhone-symbolet. Hvis der er forbindelse, lyder der et "ping" fra din iPhone.

Læs mere

Udgivelsesdato: