Kom godt i gang
- Hvis du vil bruge Deling i hjemmet, skal alle dine enheder være på samme hjemmenetværk. I nogle tilfælde skal du bruge en internetforbindelse.
- Du skal bruge den nyeste version af iTunes og iOS.
- Vælg en enhed, der skal indstilles og bruge Deling i hjemmet:
Sådan bruges Deling i hjemmet på din Mac-computer eller pc
- Åbn iTunes.
- Hvis du ikke allerede er logget ind, skal du logge ind med dit Apple-id. Brug samme Apple-id på alle computere og enheder på det netværk, der bruges med Deling i hjemmet.
- Gå til menulinjen øverst på skærmen eller øverst i iTunes-vinduet, og vælg Arkiv > Deling i hjemmet > Slå deling i hjemmet til.
Nu kan du bruge Deling i hjemmet.
- Du kan streame musik, film, tv-udsendelser, programmer og andet iTunes-indhold til og fra godkendte computere. Computerne skal være tændte og må ikke være på vågeblus, og iTunes skal være åben.
- Du kan se alle delte biblioteker ved at klikke på
Musik i øverste venstre hjørne i iTunes.

- Du kan også kopiere noget iTunes-indhold fra et delt bibliotek ved at trække indhold til dit iTunes-bibliotek.

Sådan bruges Deling i hjemmet på din iPhone, iPad eller iPod touch
- Gå til Indstillinger > Musik. Eller gå til Indstillinger > Videoer.
- Rul ned til Deling i hjemmet.
- Tryk på "Log ind", hvis du kan se det. Indtast dit Apple-id og din adgangskode. Brug samme Apple-id på alle computere og enheder på det netværk, der bruges med Deling i hjemmet.
Nu kan du bruge Deling i hjemmet på din iOS-enhed.
Sådan deles videoer
- Åbn appen Videoer.
- Tryk på Delt.
- Vælg et Bibliotek.
Sådan deles musik
- Åbn appen Musik.
- Tryk på Bibliotek. Hvis du bruger en iPad, skal du trykke på Bibliotek igen.
- Tryk på Deling i hjemmet. Vises funktionen ikke? Tryk på Rediger, og vælg Deling i hjemmet, tryk på OK, og tryk derefter på Deling i hjemmet.

- Vælg et delt Bibliotek.

Sådan bruges Deling i hjemmet på dit Apple TV
- På dit Apple TV (4. generation): Gå til Indstillinger > Konti > Deling i hjemmet. På ældre Apple TV skal du åbne Indstillinger > Computere.
- Vælg Slå Deling i hjemmet til.
- Indtast dit Apple-id og din adgangskode. Brug samme Apple-id på alle computere og enheder på det netværk, der bruges med Deling i hjemmet.
Nu kan du bruge Deling i hjemmet på dit Apple TV:
- Du kan finde delte biblioteker ved at gå til hovedmenuen, vælge Computere og derefter vælge et bibliotek.
- Du kan også få vist billeder fra din computer på dit Apple TV: Åbn iTunes på computeren. Åbn Arkiv > Deling i hjemmet > Vælg fotografier, der skal deles med Apple TV.

Få hjælp
Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis der ikke vises delte biblioteker, efter at du har indstillet Deling i hjemmet.
iTunes-funktionerne kan variere, afhængigt af land eller område.