Når iTunes på din computer ikke kan genkende den enhed, du har tilsluttet, får du muligvis vist en ukendt fejl eller fejlen "0xE". Hvis det sker, skal du følge disse trin og forsøge at slutte din enhed til igen efter hvert trin:
- Sørg for, at du har installeret den nyeste version af iTunes, som fungerer på din computer.
- Kontroller, at du har den nyeste software på din Mac eller Windows-pc.
- Sørg for, at enheden er tændt.
- Hvis du får vist meddelelsen "Godkend denne computer?", skal du låse enheden op og trykke på Godkend.
- Frakobl alt USB-tilbehør, med undtagelse af enheden, fra din computer. Prøv hver USB-port for at se, om der er én, der virker. Prøv derefter et andet USB-kabel fra Apple.
- Genstart din computer og iPhone, iPad eller iPod.
- Prøv at slutte enheden til en anden computer. Hvis du har samme problem på en anden computer, skal du kontakte Apple-support.
Hvis du har brug for mere hjælp, skal du følge nedenstående trin for din Mac eller Windows-pc.
Sådan gør du, hvis du bruger en Mac
- Hold tasten Indstillinger nede, klik på Apple-menuen, og vælg Systemoplysninger eller Systemrapport.
- Vælg USB på listen i venstre side.
- Hvis du kan se din iPhone, iPad eller iPod under USB-enhedstræet, skal du afinstallere sikkerhedssoftware fra tredjepart. Hvis du ikke ser den, skal du kontakte Apple-support.


Sådan gør du, hvis du bruger en pc med Windows
Følg disse trin for at geninstallere Apple Mobile Device USB-driveren:
- Fjern enheden fra computeren.
- Slut enheden til igen. Luk iTunes, hvis det åbnes.
- Tryk på Windows-tasten og tasten R på tastaturet for at åbne kommandoen Kør.
- Indtast følgende i vinduet Kør:
%ProgramFiles%\Common Files\Apple\Mobile Device Support\Drivers - Klik på OK.
- Højreklik på filen
usbaapl64.infellerusbaapl.inf, og vælg Installer.

Der vises muligvis andre filer, som begynder medusbaapl64ellerusbaapl. Sørg for, at du installerer den fil, der slutter på .inf. Hvis du ikke er sikker på, hvilken fil du skal installere, kan du højreklikke et tomt sted i vinduet i Stifinder, klikke på Vis og derefter klikke på Oplysninger for at finde den korrekte filtype. Du skal installere filen Setup Information. - Afbryd forbindelsen mellem din enhed og computeren, og genstart computeren.
- Tilslut enheden igen, og åbn iTunes.
Hvis din enhed stadig ikke genkendes
Kontroller Enhedshåndtering for at se, om Apple Mobile Device USB Driver er installeret. Følg disse trin for at åbne Enhedshåndtering:
- Tryk på Windows-tasten og tasten R på tastaturet for at åbne kommandoen Kør.
- Indtast
devmgmt.msci vinduet Kør, og klik på OK. Enhedshåndtering åbnes. - Udvid afsnittet USB-controllere (Universal Serial Bus).
- Find Apple Mobile Device USB Driver.

Hvis Apple Mobile Device USB Driver ikke vises, eller Ukendt enhed vises:
- Slut enheden til din computer med et andet USB-kabel.
- Slut enheden til en anden computer. Hvis du har samme problem på en anden computer, skal du kontakte Apple-support.
Hvis der vises et fejlikon ved Apple Mobile Device USB Driver:
Hvis
,
eller
vises ved siden af Apple Mobile Device USB Driver, skal du følge disse trin:
- Genstart Apple Mobile Device-tjenesten.
- Kontroller, om der er problemer med sikkerhedssoftware fra andre producenter, og genstart computeren.
- Prøv at installere filen
usbaapl64.infellerusbaapl.infigen.
Hvis problemet fortsætter, skal du kontakte Apple-support.