Sådan bruges Night Shift på din Mac

Night Shift gør automatisk farverne på din skærm varmere, når det bliver mørkt udenfor.

Undersøgelser viser, at det kan påvirke din døgnrytme og gøre det sværere at falde i søvn, hvis du udsættes for skarpt blåt lys om aftenen. Night Shift bruger din computers ur og geografiske placering til at finde ud af, hvornår solen går ned på din placering. Funktionen gør så automatisk farverne på din skærm mørkere. Og næste morgen vender skærmen automatisk tilbage til sine normale indstillinger.

Sådan indstiller du Night Shift

Sørg for, at din Mac overholder systemkravene for Night Shift, og følg derefter disse trin:

  1. Vælg Apple-menuen () > Systemindstillinger, og klik derefter på Skærme. 
  2. Klik på fanen Night Shift.

Tidsplan: Opret en tilpasset tidsplan til Night Shift, eller lad Night Shift blive automatisk aktiveret fra solnedgang til solopgang.

Manuel: Indstil Night Shift manuelt.

  • Hvis Night Shift er slået fra, skal du markere afkrydsningsfeltet for at slå Night Shift til indtil kl. 07.00. Hvis du bruger en tidsplan, slås Night Shift automatisk fra på det valgte tidspunkt.
  • Hvis Night Shift er slået til, skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet for at slå Night Shift fra. Hvis du bruger en tidsplan, slås Night Shift til igen på det valgte tidspunkt.

Farvetemperatur: Træk i mærket for at gøre farvetemperaturen mere eller mindre varm, når Night Shift er slået til.
 


Du kan også ændre de manuelle indstillinger under Meddelelsescenter. Klik på symbolet for Meddelelsescenter    i menulinjen, eller skub til venstre fra højre side af pegefeltet med to fingre. Rul derefter opad for at se indstillingen for Night Shift.

Systemkrav til Night Shift

Night Shift kræver macOS Sierra 10.12.4 og en af følgende Mac-computere med indbygget skærm eller en af de angivne skærme:

  • MacBook (primo 2015 og nyere)
  • MacBook Air (medio 2012 og nyere)
  • MacBook Pro (medio 2012 og nyere)
  • Mac mini (ultimo 2012 og nyere)
  • iMac (ultimo 2012 og nyere)
  • Mac Pro (ultimo 2013 og nyere)
  • Apple LED Cinema Display
  • Apple Thunderbolt Display
  • LG UltraFine 5K-skærm
  • LG UltraFine 4K-skærm

Læs mere

Læs mere om, hvordan du bruger Night Shift på iPhone, iPad og iPod touch.

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: