Opdatering af softwaren på Apple Watch

Brug din iPhone til at opdatere softwaren på dit Apple Watch.

Før du begynder

Sådan opdaterer du softwaren på dit Apple Watch:

  • Opdater iPhone til den nyeste version af iOS.
  • Kontroller, at dit Apple Watch er sluttet til opladeren og er mindst 50 % opladet.
  • Slut din iPhone til et Wi-Fi-netværk.
  • Placer din iPhone ved siden af dit Apple Watch for at sikre, at de er inden for rækkevidde.

Sådan opdaterer du dit Apple Watch

  1. Lad dit Apple Watch være tilsluttet opladeren, indtil opdateringen er gennemført.
  2. Åbn appen Apple Watch på din iPhone, tryk på appen Mit ur og derefter på Generelt> Softwareopdatering.
    Generel skærm på iPhone
  3. Download opdateringen. Hvis du bliver bedt om at indtaste adgangskoden til din iPhone eller dit Apple Watch, skal du gøre det. 
  4. Vent på, at statuscirklen vises på dit Apple Watch. Der kan gå fra nogle minutter til én time, før opdateringen er fuldført. 

Lad dit Apple Watch være på opladeren, mens opdateringen fuldføres. Du må ikke genstarte din iPhone eller dit Apple Watch, og du må ikke afslutte appen Apple Watch. Når opdateringen er færdig, genstarter Apple Watch automatisk.

Hjælp til opdatering

Prøv disse trin:

  1. Kontroller, at dit Apple Watch er tilsluttet opladeren
  2. Genstart dit Apple Watch. Tryk på sideknappen, og hold den inde, indtil du får vist mærket Sluk, og træk derefter i mærket. Tryk på sideknappen, og hold den inde for at tænde uret igen.
  3. Genstart den iPhone, der er dannet par med. Tryk på knappen Vågeblus til/fra, og hold den nede, indtil der vises et rødt mærke, og træk derefter i mærket. Tryk på knappen Vågeblus til/fra, og hold den nede for at tænde din iPhone igen.  
  4. Prøv at starte opdateringen igen. 

Hvis opdateringen ikke starter, skal du åbne appen Apple Watch på din iPhone, trykke på Generelt > Brug > Softwareopdatering og slette opdateringsarkivet. Prøv at downloade og installere watchOS igen, når arkivet er slettet.

Hvis du har installeret en beta- eller udviklerversion af iOS eller watchOS

Før opdateringen skal du fjerne betabeskrivelsen fra din enhed. Sådan åbnes og fjernes beskrivelser:

  • Åbn appen Apple Watch på din iPhone, tryk på fanen Mit ur, og tryk derefter på Generelt > Profiler. Tryk på den betabeskrivelse, du vil fjerne, og tryk derefter på Slet beskrivelse. Indtast adgangskoden til din iPhone, hvis du bliver bedt om det. 
  • Åbn appen Indstillinger på din iPhone, og tryk på Generelt > Adm. af beskrivelser og enheder. Tryk på den betabeskrivelse, du vil fjerne, og tryk derefter på Slet beskrivelse. Indtast adgangskoden til din iPhone, hvis du bliver bedt om det. 

Hvis du vil fortsætte med at bruge den offentlige version af iOS, skal du installere betabeskrivelsen igen.

Udgivelsesdato: