Sådan tilføjer du et nyt Apple Watch
Følg disse trin for at parre mere end ét Apple Watch med din iPhone:
- Åbn appen Apple Watch på din iPhone, og gå til fanen Mit ur.
- Tryk på uret øverst på skærmen.

- Tryk på Start pardannelse af et nyt Apple Watch.
- Følg trinnene for at parre dit nye ur og din iPhone. Du kan nu indstille dit ur som et nyt eller bruge en sikkerhedskopi af dit andet ur.
Hvert ur har sine egne indstillinger, så du kan tilpasse hvert ur med forskellige apps, glimt og urskiver. Dvs. hvis du føjer et kort til Apple Pay eller installerer en app på ét ur, vises det ikke automatisk på alle dine ure.

Sådan skifter du mellem ure
Kun ét Apple Watch kan være aktivt ad gangen. Hvis du vil skifte, skal du tage det aktuelle ur af, tage et andet på og løfte håndleddet eller bevæge din arm. watchOS understøtter ikke to ure på én gang eller deling af ure mellem flere brugere på samme tid.
Dine ure deler oplysninger fra appene Aktivitet og Træning, så dine resultater automatisk opdateres, når du skifter. Hvis du skifter til et andet ur for at træne, kan du stadig se alle dine skridt og dagens tal for, hvor meget du har motioneret og stået op. Afhængigt af, hvor mange oplysninger der skal synkroniseres, kan det tage et minut, før alle resultater vises.

Sådan bruger du automatisk skift
Når automatiske skift er slået til, skifter din iPhone automatisk ure for dig, når du tager et andet på. Hvis du vil vælge, hvornår der skal skiftes i stedet for automatiske skift, kan du slå automatiske skift fra. Sådan ændrer du indstillingen:
- Åbn appen Apple Watch på din iPhone, og tryk på fanen Mit ur.
- Tryk på dit Apple Watch, og slå automatiske skift til eller fra.
Hvis du slår Automatisk skift til, skal din iPhone vide, hvilket ur du vil bruge: Tryk på dit ur øverst på skærmen i appen Apple Watch, og tryk derefter på det ur, du har på, så der vises et
ud for det.

Sådan fjerner og ophæver du pardannelsen med et Apple Watch
Du kan fjerne et ur ved at åbne appen Apple Watch på din iPhone og trykke på fanen Mit ur. Vælg derefter et Apple Watch, og tryk på
for at ophæve pardannelsen med det.

Sådan får du hjælp
Du kan kontrollere forbindelsen mellem dine enheder ved at åbne appen Apple Watch på din iPhone og trykke på uret. Du burde se
ved siden af det ur, du har på. Læs om, hvordan dit Apple Watch og din iPhone forbindes.
Hvis dine oplysninger fra appene Aktivitet og Træning ikke opdateres, når du har skiftet ur, skal du holde din iPhone og dit Apple Watch tæt sammen, indtil dine resultater opdateres.
Hvis du slår Afbryd vågeblus, når håndled løftes eller Registrering af håndled fra i appen Apple Watch på din iPhone, fungerer automatiske skift muligvis ikke. Hvis det ikke fungerer, skal du slå automatiske skift fra og oplyse din iPhone om, hvornår du vil skifte ure: Åbn appen Apple Watch på din iPhone, tryk på fanen Mit ur, tryk på dit ur, og vælg det ur, du har på.