Sådan rengør og tørrer du Apple Watch
Hold Apple Watch rent og tørt. Sæbe, rengøringsmidler, slibende materialer1 trykluft, rensning med ultralyd og eksterne varmekilder kan forårsage skader og må ikke bruges på dit Apple Watch.
Brug denne fremgangsmåde til at rengøre dit Apple Watch:
- Sluk Apple Watch, og tag det ud af opladeren.
- Rengør Apple Watch med en blød, fnugfri klud. Du kan gøre kluden lidt fugtig med postevand, hvis det er nødvendigt.
- Tør Apple Watch efter med en blød, fnugfri klud.
Hvis Digital Crown ikke kører ubesværet, kan du læse mere om, hvordan du rengør den.
Sådan rengør og tørrer du remmen
Fjern remmen fra dit Apple Watch, før du gør det rent. Disse rengøringsoplysninger gælder kun remme med Apple-mærket. Følg de plejeoplysninger, der fulgte med remmen for alle andre varemærker.
For læderremme:
- Rengør remmens læderdel med en blød, fnugfri klud. Du kan gøre kluden lidt fugtig med postevand, hvis det er nødvendigt.2
- Læderremme må ikke nedsænkes i vand. Læderremmene er ikke vandafvisende.
- Lad remmen lufttørre grundigt, før du sætter den på dit Apple Watch. Læderremme må ikke opbevares i direkte sollys, ved høje temperaturer eller i meget fugtige omgivelser.
Gør følgende med alle andre remme, spænderemme og lukninger:
- Rengør remmen med en blød, fnugfri klud. Du kan gøre kluden lidt fugtig med postevand, hvis det er nødvendigt.
- Tør remmen efter med en blød, fnugfri klud, før du sætter den på dit Apple Watch.
Tip til at undgå irriteret hud, især hvis du har allergi eller følsom hud
- Apple Watch sidder behageligt, når det har den rigtige pasform – ikke for stramt, ikke for løst og med plads til, at huden kan ånde.
- Du skal holde Apple Watch, remmen og din hud ren og tør for at opnå den maksimale komfort og undgå langsigtet skade på uret. Det er især vigtigt efter træning, eller hvis uret og remmen udsættes for væsker som sved, sæbe, solcreme og creme, der kan forårsage hudreaktioner.
- Vælg det rigtige Apple Watch og den rigtige rem. Hvis du har allergier eller er overfølsom over for materialer som metal eller plastik, skal du se nærmere på materialerne i hvert Apple Watch og hver rem.
- Mange andre producenter fremstiller remme til Apple Watch. Sådanne remme passer muligvis ikke ordentligt, forstyrrer muligvis Wrist Detect-funktionen i Apple Watch, indeholder muligvis materialer, der kan forårsage hudirritation eller andre sundhedsproblemer og kan endda beskadige Apple Watch. Du opnår det bedste resultat, hvis du kun bruger remme med Apple-mærket eller remme, som er godkendt af Apple.
- Se artiklen om brug af Apple Watch for at få flere sikkerhedsoplysninger.
- Apple Watch fremstilles med største omhu og præcision, mens den mest avancerede teknologi sikrer den bedste kundeoplevelse. Apple anbefaler, at uret ikke poleres med slibemidler, for at sikre, at uret bevarer al funktionalitet og en ensartet finish på urkassen og udvendige dele.
- Efter normal brug får læder sin helt egen naturlige patina. Læder kan også skifte farve, når det udsættes for materialer som parfume, insektmiddel, fedt og creme eller farvede materialer som denim. Apple Watch og remmens farve kan variere og falme med tiden.