Før du begynder
Kontroller, om du har slået Deling i hjemmet til på alle enheder.

Afbryd vågeblus på Mac eller dvale på pc, og åbn iTunes
Sørg for, at den computer, der skal deles eller streames indhold fra, er tændt og ikke er på vågeblus, samt at iTunes er åben. Hvis iTunes allerede er åben, skal du afslutte programmet og åbne det igen.
Hvis du bruger en Mac sammen med Apple TV, kan du indstille Apple TV til at afbryde Mac-computerens vågeblus for tjenester som Deling i hjemmet. Mac: Gå til Systemindstillinger > Energibesparelse, og vælg Afbryd vågeblus ved Wi-Fi-netværksadgang. Her kan du læse mere om Afbryd vågeblus ved anmodning.

Kontroller, om der er softwareopdateringer
- Installer tilgængelige opdateringer til Mac eller pc.
- Sørg for, at de computere, der skal bruges til Deling i hjemmet, har den nyeste version af iTunes.
- Kontroller, om den nyeste udgave af iOS er installeret på iPhone, iPad eller iPod touch.
Deling i hjemmet kan ikke bruges sammen med Musik i iOS 8.4 og iOS 8.4.1. Opdater til iOS 9.

Brug det samme Apple-id på alle dine enheder
Du skal bruge det samme Apple-id på alle dine enheder til Deling i hjemmet. Sådan kontrollerer du Apple-id på hver enhed:
- Mac eller pc: Åbn iTunes, og se under Arkiv/Filer > Deling i hjemmet. Hvis du vil bruge et andet Apple-id til Deling i hjemmet, skal du vælge Slå Deling i hjemmet fra og derefter indstille Deling i hjemmet igen.
- iPhone, iPad eller iPod touch: Åbn Indstillinger > Musik eller Indstillinger > Videoer.

- På Apple TV (4. generation) skal du åbne Indstillinger > Konti > Deling i hjemmet. På ældre modeller af Apple TV skal du åbne Indstillinger > Computere.


Tilføj en enhed, eller fjern godkendelsen af en enhed til Deling i hjemmet
Du kan indstille Deling i hjemmet på op til fem computere. Hvis du allerede har indstillet funktionen på fem computere, og du vil indstille den på en computer til, kan du fjerne godkendelsen af en eller flere computere i iTunes. Gå til Konto eller Butik, og vælg Fjern godkendelse af denne computer.

Kontroller netværksforbindelsen
Alle dine enheder skal være tilsluttet det samme hjemmenetværk for at bruge Deling i hjemmet.
- Hvis du har flere routere, skal du sørge for, at alle enheder er tilsluttet den samme router.
- Hvis du bruger et VPN (Virtual Private Network), skal alle enheder være tilsluttet det samme VPN. Ellers skal du fjerne alle enheder fra dette VPN.
- Hvis du har et gæstenetværk, skal du sørge for, at alle enheder er tilsluttet det samme gæstenetværk.

Genstart og opdater routeren
- Sluk routeren, og tænd den derefter igen. Se i routerens dokumentation for at få hjælp.
- Hvis du bruger en AirPort eller Time Capsule, skal du søge efter firmwareopdateringer. Hvis du bruger en anden router, skal du kontakte producenten for at få hjælp.
Du kan ikke bruge internettjenester som VoIP (Voice over IP) til telefonopkald, når routeren er slukket, og du skal muligvis nulstille de andre routere.

Kontroller indstillingerne for porte og firewall
- Mac: Åbn Systemindstillinger > Sikkerhed & anonymitet, og vælg Firewall. Hvis firewallen er indstillet til at blokere alle indgående forbindelser, eller hvis den er indstillet til kun at tillade vigtige tjenester, skal du klikke på Firewall-indstillinger og ændre indstillingerne.
- Hvis du har en pc, eller hvis en anden firewall er indstillet på computeren eller routeren, skal du sørge for, at TCP-port 3689 og UDP-port 5342 ikke er lukket eller blokeret. Her kan du få hjælp til sikkerhedssoftware fra andre producenter end Apple.
- Prøv at streame dit delte iTunes-indhold fra en anden computer, eller stream det til en anden enhed.
- Prøv at slutte enhederne til et andet hjemmenetværk.
- Kontakt internetudbyderen eller routerproducenten for at få hjælp.
Her kan du læse mere om TCP- og UDP-porte.