
Hvis Find min iPhone ikke er slået til, skal du ændre dine adgangskoder og melde enheden bortkommet.
Find min iPhone er slået til på den mistede enhed
Du kan bruge Find min iPhone til at finde din enhed og gøre andet, der kan gøre det lettere at gendanne den og beskytte dine data.
- Log ind på icloud.com/find på en Mac eller pc, eller brug appen Find min iPhone på en anden iPhone, iPad eller iPod touch.
- Find din enhed. Åbn Find min iPhone, og vælg en enhed for at se placeringen på et kort. Hvis enheden er i nærheden, kan du få den til at afspille en lyd, så den er lettere at finde.
- Slå tilstanden Mistet til. Med tilstanden Mistet kan du fjernlåse enheden med en adgangskode, få vist en selvvalgt besked med dit telefonnummer på låseskærmen på den enhed, der er blevet væk, og holde øje med enhedens placering. Hvis du har føjet kreditkort til Apple Pay, fjernes muligheden for at foretage betalinger ved hjælp af Apple Pay på enheden midlertidigt, når du sætter enheden i tilstanden Mistet.

- Meld enheden stjålet eller bortkommet hos politiet. I den forbindelse skal du muligvis oplyse enhedens serienummer. Find serienummeret på din enhed.
- Slet dataene på enheden. Det er muligt at fjernslette dataene på enheden, så andre ikke kan få adgang til dem. Hvis du sletter dataene på enheden, slettes alle oplysninger (herunder kreditkort til Apple Pay), og det er derefter ikke muligt at finde den via Find min iPhone. Du kan ikke spore enheden, når dataene er slettet. Hvis du fjerner enheden fra din konto, efter at du har slettet dataene på den, slås Aktiveringslås fra. Dermed bliver det muligt for andre at aktivere og bruge enheden.
- Meld din enhed bortkommet eller stjålet hos din mobiloperatør, så de kan deaktivere din konto og forhindre, at der foretages opkald, sendes beskeder eller bruges data på enheden. Din enhed er muligvis ikke dækket under dit mobilabonnement.
Hvis du bruger Familiedeling, kan du få en anden i gruppen til hjælpe med at finde en enhed. Du skal bare bede en i familien om at logge på iCloud med sit Apple-id, og derefter kan du finde alle enheder, der er tilknyttet den pågældende familiedelingskonto.
Hvad sker der, hvis enheden er slukket eller offline?
Hvis enheden er slukket eller offline, kan du stadig bruge tilstanden Mistet, låse enheden og fjernslette dataene på enheden. Næste gang enheden får forbindelse til internettet, udføres disse handlinger. Hvis du fjerner enheden fra din konto, mens den er offline, annulleres alle afventende handlinger for enheden.
Hvordan slår man tilstanden Mistet fra eller annullerer den?
Du kan slå tilstanden Mistet fra ved at indtaste adgangskoden på enheden. Du kan også slå tilstanden Mistet fra på iCloud.com eller via appen Find min iPhone.

Find min iPhone er ikke slået til på den enhed, du mangler
Hvis du ikke har slået Find min iPhone til, før du mistede enheden, eller den blev stjålet, kan du ikke bruge funktionen til at finde enheden. Du kan dog gøre følgende for at beskytte dine data:
- Ændre adgangskoden til dit Apple-id. Når Apple-id-adgangskoden ændres, kan du forhindre andre i at få adgang til dine iCloud-data og bruge andre tjenester (f.eks. iMessage og iTunes) på enheden.
- Skift adgangskoderne til andre internettjenester på enheden. Det kan f.eks. være e-mail, Facebook og Twitter.
- Meld enheden stjålet eller bortkommet hos politiet. I den forbindelse skal du muligvis oplyse enhedens serienummer. Find serienummeret på din enhed.
- Meld enheden stjålet eller bortkommet hos dit mobilselskab. Mobilselskabet kan spærre kontoen, så enheden ikke kan bruges til at ringe, skrive sms og bruge mobildata.
Find min iPhone er den eneste mulighed for at spore en mistet enhed. Hvis Find min iPhone ikke var slået til på enheden, da du mistede den, er der ikke andre Apple-tjenester, der kan bruges til at finde, spore eller på anden måde oplyse om, hvor din enhed er.

Læs mere
- Du kan få hjælp til at bruge Find min iPhone.
- Hvis du mister dit Apple Watch, eller det bliver stjålet. Eller hvis du mister eller får stjålet din Mac.
- Få hjælp , hvis du har mistet dine AirPods.
- Slå Aktiveringslås til Find min iPhone fra på en iPhone, iPad eller iPod touch.
