Sådan indstiller du funktionerne for dine AirPods
Åbn AirPod-holderen, og gå til Indstillinger > Bluetooth på din iOS-enhed. Tryk på
ud for dine AirPods på listen over enheder. Du kan bruge følgende funktioner i indstillingerne:

Navngiv dine AirPods
Tryk på det nuværende navn. Indtast derefter et nyt navn til dine AirPods, og tryk på OK.
Vælg, hvad der sker når du trykker to gange
Når du trykker to gange på en af dine AirPods, kan du bruge Siri til at styre lydindholdet, ændre lydstyrke eller en af de mange andre ting, Siri kan. Du kan også vælge, at to tryk kun kan bruges til at afspille dit indhold eller sætte det på pause, eller du kan slå det helt fra.
Slå Automatisk registrering af øre til eller fra
AirPods registrerer som standard selv, når de er i dit øre, og modtager derefter lyden fra din enhed. AirPods sætter også afspilningen på pause, når du fjerner en af dine AirPods, og genoptager afspilningen, når du sætter den tilbage. Hvis begge AirPods fjernes, stoppes afspilningen og genoptages ikke. Når Automatisk registrering af øre er slået til, og du ikke har dine AirPods i ørerne, afspilles lyden gennem højttalerne på din enhed.
Når du slår Automatisk registrering af øre fra, er disse funktioner slået fra, og al lyd afspilles i dine AirPods, uanset om du har dem i ørerne eller ej.
Indstil mikrofonen til venstre, højre eller automatisk
Der er en mikrofon i hver AirPod, så du kan foretage opkald og bruge Siri. Mikrofonen er som standard indstillet til Automatisk, så begge dine AirPods kan fungere som mikrofon. Hvis du kun bruger én AirPod, vil denne AirPod være mikrofonen.
Du kan også indstille mikrofonen til Altid venstre eller Altid højre. Disse indstillinger betyder, at mikrofonen i enten venstre eller højre AirPod bruges. Denne AirPod bruges som mikrofon – også hvis du tager den ud af øret eller lægger den i holderen.
Sådan rengør dine AirPods med opladerholder
Rengør jævnligt dine AirPods og opladerholderen med en blød, fnugfri klud. Der må ikke trænge fugt ind i åbningerne, og der må ikke bruges aerosolspraydåser, opløsningsmidler eller slibende materialer.
Sådan finder du serienummeret
Holderens serienummer er på undersiden af låget.

Hvis dine AirPods er tilsluttet din iOS-enhed, kan du også finde serienummeret ved at gå til Indstillinger > Generelt > Om > AirPods.