Hjælp til lyd, video eller strøm på Apple TV

Se, hvad du skal gøre, hvis dit Apple TV ikke fungerer som forventet eller ikke vil tændes. 

Har du brug for hjælp til en app fra en anden producent? Se, hvad du skal gøre.

Gør følgende, hvis dit Apple TV ikke tændes eller ikke svarer

Kontroller indikatoren på forsiden af Apple TV:

Hvis dit Apple TV stadig ikke tændes, skal du kontakte Apple-support eller indlevere dit Apple TV til den nærmeste Apple Store.

Hvis du har problemer med billedet eller ser en HDCP-advarsel

Få hjælp til problemer med en tom eller forvrænget skærm, HDCP-advarsler samt problemer med farve, farvetone og lysstyrke.

Hvis du oplever problemer som tom skærm, flimmer, statisk støj eller en HDCP-advarsel

  1. Tag HDMI-kablet ud i begge ender. Slut derefter stikkene til igen, så de sidder godt fast.
  2. Sluk tv'et og modtageren. Tag strømstikket ud af dit Apple TV, og tilslut det igen. Tænd for tv'et og modtageren igen.
  3. Sørg for at vælge den HDMI-indgang i tv'ets menu, der svarer til den HDMI-port, der er tilsluttet dit Apple TV. Se brugervejledningen til dit tv for at få yderligere hjælp.
  4. Slut Apple TV direkte til dit tv i stedet for at bruge en modtager eller en HDMI-switch, da problemet kan skyldes din modtager eller switch.
  5. Prøv et andet HDMI-kabel for at se, om dit kabel er årsag til problemet.
  6. Gå til Indstillinger > Lyd & video på dit Apple TV, og juster HDMI- og skærmindstillingerne. Kan du ikke gå til Indstillinger, fordi skærmen er tom? Så brug fjernbetjeningen i stedet: 
    • Apple TV (4. generation): Hold Menu og Lydstyrke nede i fem sekunder. Dit Apple TV skifter til en ny opløsning hvert 20. sekund. Vælg OK for at vælge en ny opløsning eller Annuller for at afslutte. 
    • Apple TV (2. eller 3. generation): Hold Menu og Op nede i fem sekunder. Dit Apple TV skifter til en ny opløsning hvert 20. sekund. Vælg OK for at vælge en ny opløsning eller Annuller for at afslutte. 

Gør følgende, hvis farverne, farvetonen eller lysstyrken er forkert

Kontroller billedtilstanden på dit tv. Vælg standardbilledtilstand eller normal billedtilstand. Se brugervejledningen til dit tv for at få flere oplysninger. Kontroller derefter videoindstillingerne på dit Apple TV:

  1. Gå til Indstillinger > Lyd & video på dit Apple TV.
  2. Vælg HDMI-udgang, og prøv følgende indstillinger enkeltvis: Auto, YCbCr, RGB High og RGB Low. 
  3. Hvis du har et Apple TV (4. generation), skal du kontrollere Tilpasning af skærm på dit Apple TV. Indstillinger som Farvefiltre og Inverter farver kan påvirke farven, farvetonen og lysstyrken på dit tv.

Gør følgende, hvis der høres støj eller slet ikke kommer lyd fra dit Apple TV

Få hjælp til surroundsound. Prøv disse trin, hvis du har andre problemer, og kontroller lyden efter hvert trin:

  1. Tag HDMI-kablet ud i begge ender. Slut derefter stikkene til igen, så de sidder godt fast.
  2. Sluk for dit tv og din modtager (hvis du bruger en). Tag strømstikket ud af dit Apple TV, og tilslut det igen. Tænd for modtageren og dit tv igen.
  3. Slut Apple TV direkte til dit tv i stedet for at bruge en modtager eller en HDMI-switch, da problemet kan skyldes din modtager eller switch.
  4. Vælg Indstillinger > Lyd & video på Apple TV.
  5. Sørg for, at lydudgangen er indstillet til Apple TV.
  6. Skift lydindstillingen fra Auto til 16 bit.
  7. Gå til dit Apple TV (2. eller 3. generation), og skift Dolby Digital fra Til til Fra. 
  8. Hvis du har problemer med forvrænget lyd, skal du muligvis slå tilpasning af lydniveau til eller andre lydbehandlingsfunktioner på dit tv eller din modtager. Se vejledningen, eller ring til producenten for at få hjælp.

Hvis du ikke kan høre noget, når du navigerer i menuen, skal du vælge Indstillinger > Lyd og video. Sørg for, at Lydeffekter og musik er slået til.

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: