
Inden du tilføjer eller downloader musik, skal du sørge for at slå iCloud-musikbibliotek til på alle dine enheder.
Når du føjer musik til dit Bibliotek, kan du få adgang til den på alle dine andre enheder, så længe du er logget ind på alle enhederne med det samme Apple-ID.
Du kan også downloade musik til din iOS-enhed eller computer, så du kan lytte til den, når du ikke har forbindelse til internettet. Du skal downloade musik på hver enhed, der skal bruges til afspilning offline.
Det er gratis at tilføje eller downloade musik. Læs mere om Apple Music, og hvordan du opretter et abonnement. Hvis du ikke abonnerer på Apple Music eller gerne vil købe en bestemt sang eller album, kan du købe den i iTunes Store-appen eller i iTunes på en Mac eller pc.
Apple Music-funktionerne kan variere afhængigt af land og område.

Sådan føjer du sange eller album til dit bibliotek
I appen Musik på din iPhone, iPad eller iPod touch; i iTunes på din Mac eller PC; eller i Apple Music-appen på din Android-telefon skal du gå til Til dig, Gennemse eller Søg for at se de sange og album, du har adgang til via dit Apple Music-abonnement. Når du finder en sang eller et album, du vil føje til dit bibliotek, skal du følge disse trin:
- På din iPhone, iPad, iPod touch eller Android-telefon: Tryk på
for at tilføje en enkelt sang, eller tryk på
for at tilføje et helt album. - Klik på
på din Mac eller pc for at tilføje en enkelt sang, eller klik på
for at tilføje et helt album.
Du kan finde sange og albummer under Bibliotek.

Kig efter en stjerne i Apple Music
Når du kigger på et album i Apple Music, vil du nogle gange se en grå stjerne
til højre for en sangtitel. Stjernen indikerer, at den pågældende sang er en af de mest populære sange blandt Apple Music-abonnenter. Kig efter stjernen for at finde de største hits.

Sådan føjer du spillelister til dit bibliotek
I appen Musik på din iPhone, iPad eller iPod touch; i iTunes på din Mac eller PC; eller i Apple Music-appen på din Android-telefon skal du gå til Til dig, Gennemse eller Søg for at se de spillelister, du har adgang til via dit Apple Music-abonnement. Når du finder en spilleliste, du vil føje til dit bibliotek, skal du følge disse trin:
- På din iPhone, iPad, iPod touch eller Android-telefon: Tryk på
. - På Mac-computer eller pc: Klik på
.
Du kan derefter dine spillelisterne i Bibliotek > Spillelister på din iPhone, iPad, iPod touch eller Android-telefon. På din Mac eller pc kan du finde spillelisterne i indholdsoversigten under Apple Music-spillelister.
Hvis du vil føje individuelle sange fra en spilleliste til dit bibliotek, kan du gå ind i spillelisten og derefter trykke på
eller klikke på
ud for de sange, du vil tilføje.

Sådan downloader du musik til afspilning offline
Før du kan downloade musikken, så du kan lytte til den offline, skal du føje de pågældende sange, album eller spillelister til dit bibliotek. I Musik-appen på din iPhone, iPad eller iPod touch; på iTunes på din Mac eller PC; eller i Apple Music-appen på din Android-telefon skal du derefter finde det, du ønsker at downloade, og så følge disse trin:
- På din iPhone, iPad, iPod touch eller Android-telefon: Tryk på Download
. - På Mac eller pc: Klik på Download
.
Når downloaden er gennemført, vises
.
Hvis du har slået Automatiske overførsler til, downloades musik automatisk til din enhed eller computer, når du føjer den til dit bibliotek. Der vises ikke
eller
.
Du kan downloade musik til op til 10 enheder. Disse sange er kun tilgængelige, så længe du har et Apple Music-abonnement.
Sådan gør du, hvis du vil downloade musik automatisk
Første gang du downloader musik til din enhed, vises der muligvis en besked, der spørger, om du vil downloade musik automatisk.
- Tryk på Overfør automatisk for automatisk at downloade alle sange, album eller spillelister til din enhed. Næste gang du føjer noget til dit Bibliotek, downloades det også automatisk til din enhed.
- Tryk på Ikke nu for at downloade musikken senere.
Hvis du vil slå Automatisk overførsel til for al musik, du fremover føjer til biblioteket, skal du gå til Indstillinger > Musik, rulle til afsnittet Overførsler og trykke på Automatiske overførsler.

Læs mere
- Læs mere om, hvordan du sletter sange, albummer og spillelister, som du har føjet til dit bibliotek fra Apple Music.
- Læs mere om, hvad der sker med musik, der allerede ligger på din computer, når du opretter et Apple Music-abonnement.
- Læs mere om, hvad du skal gøre , hvis du mangler eller ikke kan afspille musik.
- Læs mere om symboler og statusser for iCloud-musikbibliotek, blandt andet hvordan du kan se, om en sang er købt i iTunes Store eller tilføjet fra Apple Music, og hvad det betyder, hvis din sang vises med grå tekst.
- Læs mere om, hvordan du får adgang til din musiksamling på alle dine enheder.
- Hvis du ikke har et Apple Music-abonnement, kan du synkronisere musik manuelt med iTunes på din computer via USB.