
Forudsætninger
Kontroller, at begge enheder understøtter AirDrop:
- På Mac-computere: Gå til menulinjen i Finder, og vælg Gå. Hvis menuen Gå indeholder AirDrop, understøtter din Mac-computer AirDrop.
- På iOS-enheder (iPhone, iPad eller iPod touch): Åbn Kontrolcenter ved at skubbe opad fra bunden af skærmen. Hvis AirDrop findes i Kontrolcenter, understøtter din iOS-enhed AirDrop.

Tænd og indstil AirDrop
På Mac-computere:
- Gå til menulinjen i Finder, og vælg Gå > AirDrop. Vinduet AirDrop åbnes. Hvis Bluetooth eller Wi-Fi er slået fra, vises der en knap til at tænde funktionerne. AirDrop slås automatisk til, når Bluetooth og Wi-Fi er slået til.
- Hvis du ønsker at modtage arkiver fra alle – og ikke kun fra personer i appen Kontakter – kan du bruge indstillingen "Jeg må findes af" nederst i vinduet AirDrop.
På iOS-enheder:
- Åbn Kontrolcenter.
- Tryk på AirDrop, og vælg derefter, om du ønsker at modtage emner fra alle eller kun fra personer i appen Kontakter. Læs mere.

Send emner
- Gå til menulinjen i Finder, og vælg Gå > AirDrop. Du kan også vælge AirDrop i indholdsoversigten i et Finder-vindue.
- Vinduet AirDrop viser AirDrop-brugere i nærheden. Træk et eller flere emner til modtagerens billede i vinduet, og klik derefter på Send.

Du kan også bruge funktionen Del:
- Klik på Del
, hvis den findes i din app. Du kan også Control-klikke på et emne i Finder og derefter vælge Del i genvejsmenuen. - Menuen Del indeholder flere muligheder for deling. Vælg AirDrop.
- Vælg en modtager i ruden AirDrop, og klik derefter på OK.

Hvis der ikke vises en modtager i vinduet eller ruden AirDrop, skal du læse tip til afsendelse af emner.

Modtag emner
Hvis modtageren er logget på sin iCloud-konto, accepteres og arkiveres det emne, som du sender, automatisk. Ellers bliver modtageren bedt om at acceptere emnet, før det arkiveres på vedkommendes enhed.
- På en Mac-computer arkiveres emnet i mappen Overførsler.
- På en iOS-enhed vises emnet i den relevante app. Eksempel: Billeder vises i appen Fotos, og websteder vises i Safari.

Tip til afsendelse af emner
Gør følgende, hvis modtageren ikke vises i vinduet eller ruden AirDrop:
- Kontroller, at AirDrop er slået til på begge enheder, og at de er inden for en afstand af ca. 9 meter fra hinanden.
- Hvis du sender til en iPhone, iPad eller iPod touch:
- Din Mac-computer skal som minimum være fra 2012 med OS X Yosemite eller en nyere version.
- Din iOS-enhed skal bruge iOS 7 eller nyere, og Internetdeling skal være slået fra under Indstillinger > Mobil.
- Hvis du sender til en Mac-computer:
- Hvis modtagerens Mac-computer bruger OS X Mavericks, Mountain Lion eller Lion, skal der være åbnet et AirDrop-vindue: Gå til menulinjen i Finder, og vælg Gå > AirDrop.
- Hvis modtagerens Mac-computer er fra 2012 eller ældre, skal du klikke på "Kan du ikke se den, du leder efter?" i vinduet AirDrop eller deleruden på den Mac-computer, der sendes fra. Klik derefter på "Søg efter en ældre Mac".
- Kontroller, om "Bloker alle indgående forbindelser" er slået til under Sikkerhed & anonymitet på Mac-computeren. Hvis denne indstilling er slået til, kan en Mac-computer ikke modtage emner med AirDrop.
- Hvis AirDrop på modtagerenheden er indstillet til kun at modtage emner fra kontakter, skal du sørge for, at begge enheder er logget på iCloud. Sørg også for, at den e-mailadresse eller det telefonnummer, der er tilknyttet dit Apple-id, findes i appen Kontakter på modtagerenheden.

AirDrop-systemkrav
Hvis du vil sende emner til en iPhone, iPad eller iPod touch eller modtage emner fra sådanne enheder, skal din Mac-computer som minimum være fra 2012 med OS X Yosemite eller en nyere version – dette krav gælder dog ikke Mac Pro (medio 2012).
Hvis du vil sende emner til en anden Mac-computer, skal du bruge:
- MacBook Pro (ultimo 2008) eller nyere – gælder dog ikke MacBook Pro (17", ultimo 2008)
- MacBook Air (ultimo 2010) eller nyere
- MacBook (ultimo 2008) eller nyere – gælder dog ikke den hvide MacBook (ultimo 2008)
- iMac (primo 2009) eller nyere
- Mac Mini (medio 2010) eller nyere
- Mac Pro (primo 2009 med AirPort Extreme-kort eller medio 2010)
Lær at finde ud af, hvilken model du har: MacBook, MacBook Pro, MacBook Air, iMac, Mac mini eller Mac Pro.