Symboler for status på Apple Watch

Se, hvad symbolerne for status øverst på skærmen betyder. 

grønt lyn   

Dit Apple Watch lader op.

hængelåssymbol   

Dit Apple Watch er låst. Tryk for at indtaste adgangskoden.

flysymbol  

Flyfunktion er slået til. Trådløse funktioner er deaktiveret, indtil du slår denne indstilling fra. Du kan stadig bruge andre funktioner på dit ur.

månesymbol   

Forstyr ikke er slået til. Du hører ingen lyd og ser intet lys på skærmen ved opkald og meddelelser, før du slår denne indstilling fra. Du kan dog stadig høre alarmer. 

Symbol med teatermaske

Biograf er slået til. Lydløs er slået til, og skærmen er mørk, indtil du trykker på skærmen, trykker på en knap eller slår denne indstilling fra.1

rød prik på urskiven

symbol med rød prik

Du har modtaget en meddelelse. Skub nedad på urskiven for at læse den.

løbesymbol

Dette vises, når du bruger Træning. Hvis du stadig får vist træningssymbolet, når du er færdig med at træne, skal du genstarte dit ur.

Lydsymbol

Tryk på lydsymbolet for at skifte lydudgang mellem parrede Bluetooth-hovedtelefoner, -højttalere og tilbehør.

rødt iPhone-symbol   

Dit Apple Watch har ikke forbindelse til din iPhone. Flyt dine enheder tættere på hinanden, eller slå Flyfunktion fra.

grønt skysymbol

Når dit Apple Watch opretter forbindelse til et Wi-Fi-netværk i stedet for din iPhone, vises grønt skysymbol i glimtet Indstillinger.

vanddråbesymbol

Water Lock er slået til, og skærmen reagerer derfor ikke, når du trykker på den. Drej Digital Crown for at låse Apple Watch op.2

vanddråbesymbol

Water Lock er slået til under svømning. Tryk på sideknappen og Digital Crown for at sætte din træning på pause, og drej derefter på Digital Crown.2

Hvis du prøver at parre dit Apple Watch med din iPhone igen, og appen Apple Watch på din iPhone beder dig om at trykke på infosymbolet, skal du oprette forbindelse mellem dine enheder igen. Manuel parring opretter ikke forbindelse mellem dine enheder igen. 

  1. På Apple Watch Series 2 kan du også afbryde vågeblus på uret ved at dreje Digital Crown.
  2. vanddråbesymbol vises kun på Apple Watch Series 2. Apple Watch Series 1 og Apple Watch (1. generation) bør ikke bruges under svømning. Læs mere om, hvordan dit Apple Watch er vandafvisende.
Udgivelsesdato: