Kom godt i gang med at samarbejde
Du kan bruge iWork-samarbejde på følgende enheder:
- En Mac-computer med macOS Sierra og Pages 6.1, Numbers 4.1 eller Keynote 7.1 eller nyere
- En iPhone, iPad eller iPod touch med iOS 10 og Pages 3.1, Numbers 3.1 eller Keynote 3.1 eller nyere
- En Mac-computer med Safari 9 eller nyere eller Google Chrome 50 eller nyere
- En Windows-pc med Internet Explorer 11 eller nyere eller Google Chrome 50 eller nyere
Hvis du vil invitere andre til at samarbejde, skal du være logget på iCloud på din enhed og iCloud Drive skal være slået til. Hvis du bruger en webbrowser, skal du logge på iCloud og åbne det iWork-program, du vil bruge.
Hvis du har en iPhone, iPad eller iPod touch med ældre versioner af iOS eller iWork-programmerne, eller hvis du bruger en Android-enhed, kan du få vist dokumenter, men ikke redigere dem.
Hvis du bruger Pages, Numbers eller Keynote, og samarbejdsfunktionen ikke er tilgængelig, skal du muligvis opdatere programmerne på din iPhone, iPad, iPod touch eller Mac-computer. Slå automatiske opdateringer til, så dine programmer altid er opdateret.
Hvis du gerne vil sende en kopi af dokumentet, kan du sende det uden at samarbejde. Gå til Del > Send en kopi på din Mac. For at tilføje en genvej til værktøjslinjen skal du Ctrl-klikke på værktøjslinjen og derefter vælge Tilpas værktøjslinje. Træk "Send en kopi" ind i værktøjslinjen. På din iPhone, iPad eller iPod touch skal du trykke på
> Send en kopi. På iCloud.com skal du klikke på
> Send en kopi.

Samarbejd om et delt dokument
Du kan se ændringer, som andre foretager, i realtid, skjule eller vise redigeringsaktivitet og meget mere.
Se, hvem der arbejder på dokumentet
Tryk eller klik på
for at åbne deltagerlisten. Du kan se, hvem der har åbnet dokumentet, og hvem der i øjeblikket redigerer eller ser det.
Følg andres ændringer
Ændringer, som du og andre personer foretager i dokumentet, vises i realtid. Se efter farvede markører og farvede tekstmarkeringer og objekter for at se, hvad andre er i gang med at redigere. Tryk eller klik på den farvede prik ud for personens navn på deltagerlisten for at gå til vedkommendes markør. Hvis du ikke kan se en farvet prik, har personen åbnet dokumentet, men er ikke i gang med at redigere.
Skjul eller vis samarbejdsaktivitet
Du kan til enhver tid skjule eller vise samarbejdsaktivitet.
- På en Mac-computer skal du vælge Oversigt > Skjul samarbejdsaktivitet. Alternativt skal du vælge Oversigt > Vis samarbejdsaktivitet.
- Hvis du bruger din iPhone, iPad eller iPod touch, skal du trykke på
og derefter slå Samarbejdsaktivitet til eller fra. - På iCloud.com på en Mac-computer eller pc skal du klikke på
på værktøjslinjen og derefter vælge Skjul samarbejdsaktivitet eller Vis samarbejdsaktivitet.
Rediger, når du er offline
På en Mac-computer og i iOS kan du kun åbne et delt dokument, når enheden har forbindelse til internettet. Hvis enheden ikke har forbindelse, eller hvis du går offline under samarbejdet, viser programmet en advarsel og spørger, om du vil arbejde på en offlinekopi af dokumentet.
Hvis du går offline, mens du samarbejder via iCloud.com, vises dine ændringer ikke for andre, indtil du igen opretter forbindelse til internettet.
Sprog- og områdeindstillinger
Sprog- og områdeindstillingerne for dokumentet matcher systemsproget og områdeindstillingen for din enhed på det tidspunkt, du inviterede andre til at samarbejde. Du kan ikke bruge tilpasset områdeformatering, når du inviterer andre til at arbejde på dit dokument.
Hvis du vil opdatere disse indstillinger, skal du slå samarbejdsfunktionen fra, foretage dine ændringer og derefter dele dokumentet igen. Læs mere om understøttede funktioner ved samarbejde.

Understøttede funktioner ved samarbejde
Når du samarbejder med andre, har du adgang til alle funktionerne i Pages, Numbers og Keynote med visse undtagelser.
Hvis du vil bruge en af disse funktioner på en Mac-computer eller i iOS, skal du stoppe med at dele dokumentet, foretage dine ændringer og derefter dele dokumentet igen. Når du stopper delingen, fjernes dokumentet fra iCloud Drive for alle deltagere. Hvis du indstillede "Hvem har adgang" til "Kun personer, du inviterer", skal du invitere alle igen.
Disse funktioner er i øjeblikket ikke tilgængelige, når du samarbejder med andre deltagere:
Pages, Numbers og Keynote
- Rediger objekter i grupper
- Tilføj eller rediger mediearkiver, der er større end 50 MB1
- Erstat alle (i Find & erstat)
- Formindsk arkivstørrelse (Arkiv > Avanceret > Formindsk arkivstørrelse)
- Træk rækker og kolonner til og fra tekst- og overskriftsområder i tabeller
- Opret, slet eller skift rækkefølge på skriftsnit
- Rediger med Ruby på asiatiske sprog
- Skift dokumentlokalitet, eller brug tilpassede områdeformater
- Nogle flygtige funktioner, f.eks. TODAY() og NOW(), opdateres ikke automatisk, når et delt dokument åbnes. Dette kan betyde, at betinget markering i tabelceller først opdateres, når dokumentet er blevet redigeret.
- Opret og rediger tilpassede celleformater
1På iCloud.com kan du kun tilføje billeder på op til 10 MB.
Pages
- Indsæt og rediger indholdsfortegnelser
- Juster indstillinger for fodnoter
- Indsæt, klip, kopier, slet, dubler, skift rækkefølge eller rediger afsnit
- Juster dokument- og afsnitsindstillinger
- Juster indstillinger for EndNote
- Tilføj og rediger masterobjekter
- Indsæt smarte felter med dato og tidspunkt
- Konverter tekstbehandlingsdokumenter til sidelayoutdokumenter og omvendt
- Rediger indstillinger for sidetal
- Juster margener
- Brug registrering af ændringer1
1Registrering af ændringer understøttes på Mac-computere og i iOS. Hvis du bruger iCloud.com, og registrering af ændringer er slået til, kan du få vist dokumentet, men du kan ikke redigere det.
![]()
Numbers
- Opret eller rediger formularer i iOS
- Indsæt smarte felter
- Kopier eller indsæt tabelskriftsnit
- Transponer tabeller
- Dubler regneark
- Klip, kopier eller indsæt regneark
- Juster indstillinger for Vis udskrift
Keynote
- Skift lysbilledstørrelse
- Tilføj, vis eller rediger masterlysbilleder
- Genanvend master på lysbilleder eller objekter
- Skift tema
- Optag et lysbilledshow, eller afspil et tidligere optaget lysbilledshow
- Tilføj eller rediger et lydspor
- Rediger præsentationsnoter under afspilning af et lysbilledshow
- Slet et lydspor, eller fjern spor
- Slet en eksisterende optagelse af et lysbilledshow

Stop delingen af et dokument
Når du ruller i dokumentadministrationen, vil du se et grønt mærke på delte dokumenter. Åbn dokumentet, og tryk eller klik på
> Stop deling. Tryk eller klik derefter på OK.1
Når du stopper delingen, fjernes dokumentet fra iCloud Drive for alle deltagere. Hvis du deler dokumentet igen på et senere tidspunkt, er linket det samme. Hvis du indstillede "Hvem har adgang" til "Kun personer, du inviterer", skal du invitere deltagerne igen.
1Hvis andre er i gang med at redigere dokumentet, kan der være et tal i stedet for et flueben i samarbejdssymbolet.

