
![]()
Med Beskeder til Mac kan du sende ubegrænsede beskeder til enhver Mac, iPhone, iPad eller iPod touch, der bruger iMessage, Apples sikre beskedtjeneste. Den understøtter også adskillige andre beskedtjenester, der kan bruges på Apple-enheder og enheder fra andre mærker end Apple. Hvis du har en iPhone, kan du også bruge den til sms- og mms-beskeder.
![]()
Indstil iMessage
iMessage er Apples beskedtjeneste, som du automatisk får sammen med dit Apple-id. Hvis den ikke allerede er indstillet, bliver du bedt om at logge ind, når du åbner appen Beskeder for første gang. Log ind med det samme Apple-id, som du bruger til Beskeder på iPhone og andre enheder. Det er normalt det samme Apple-id, som du bruger til iCloud, iTunes Store, App Store og den konto, som du oprettede, da du indstillede din Mac.

Hvis du vil tilføje en beskedtjeneste fra en anden producent, skal du vælge Tilføj konto på menuen Besked. Vælg derefter en kontoudbyder, og følg vejledningen fra udbyderen på skærmen.
Hvis du vil slå en beskedtjeneste fra eller ændre dens indstillinger, skal du vælge Indstillinger på menuen Beskeder og derefter klikke på Konti.

Sådan fører du en samtale
- Klik på
øverst i vinduet Beskeder.
- Adresser beskeden ved at skrive modtagerens navn, e-mailadresse eller telefonnummer. Du kan også klikke på
og vælge en modtager. Hvis modtageren er gemt i appen Kontakter, finder Beskeder personen, mens du skriver. Hvis du vil starte en gruppesamtale, skal du blot tilføje flere modtagere.
- Skriv din besked i feltet nederst i vinduet, og tryk Retur for at sende den.
- Hvis du vil medtage en emoji, skal du klikke på
. - Du kan medtage et billede eller en anden fil ved blot at trække eller indsætte den i beskedfeltet.
- Klik på
, og optag en besked for at medtage en lydoptagelse.
- Hvis du vil medtage en emoji, skal du klikke på
- Når du har startet en samtale, kan du blandt andet udføre følgende handlinger ved at klikke på Detaljer i hjørnet af vinduet:
- Vælg ikke at blive forstyrret af meddelelser vedrørende samtalen.
- Brug FaceTime til at starte et lydopkald
eller et videoopkald
. - Del en skærm
. - Se modtagerens placering, hvis han eller hun deler sin placering med dig.
- Gennemse alle fotos og filer, der er udvekslet under samtalen.
- Tilføj et gruppenavn, føj medlemmer til en gruppe, eller forlad en gruppe. Hvis gruppen har fire medlemmer eller derover, kan du fjerne medlemmer ved at Kontrol-klikke på medlemmets navn og derefter vælge Fjern fra samtale.

Med macOS Sierra kan du også bruge Siri til at sende, læse og besvare beskeder. For eksempel kan du sige følgende til Siri:
- "Send en besked til Susan og John om, at jeg er forsinket" eller "Fortæl Clara Friis, at forestillingen starter nu" eller "Send en sms til 12 34 56 78".
- "Læs den sidste besked fra Brian Høst" eller "Læs mine nye beskeder".
- "Svar, at det er gode nyheder" eller "Sig til ham, at jeg kommer om 10 minutter".

Sådan føjer du et Tapback til en besked
macOS Sierra introducerer Tapback på Mac. Et Tapback er et hurtigt svar, der udtrykker din mening om en besked. Det kan f.eks. være, at du kan lide den eller synes, at den er sjov. På billedet ovenfor er hjertet ud for "See you then!" et Tapback. Sådan gør du:
- Kontrol-klik på en beskedboble for at åbne en genvejsmenu.
- Vælg Tapback i menuen.
- Klik på et Tapback for at føje det til beskedboblen.
Dit Tapback kan ses af alle i samtalen, der bruger iMessage med macOS Sierra eller iOS 10. Andre iMessage-brugere ser for eksempel "Syntes om" eller "Grinede af" eller "Føjede et udråbstegn til" efterfulgt af teksten i beskeden.

iPhone, iPad og iPod touch har også Tapback og andre beskedeffekter, som kun er tilgængelige på disse enheder. De fleste af disse effekter har samme udseende på din Mac, når du modtager dem. Andre vises som en beskrivelse af effekten, som f.eks. "(sendt med højrøstet effekt)".

Sådan sender du sms-beskeder fra din Mac
Hvis du har en iPhone med et aktivt mobilabonnement, kan du konfigurere Beskeder til at sende og modtage sms- og mms-beskeder fra din Mac. Disse beskeder kræver ikke, at modtageren bruger iMessage eller en Apple-enhed.
- Gå til Indstillinger > Beskeder > Send og modtag på din iPhone. Sæt et flueben ud for dit telefonnummer og din e-mailadresse.
- Gå til Indstillinger > Beskeder > Videresendelse af sms på din iPhone, hvor du skal tillade din Mac at sende og modtage tekstbeskeder fra denne iPhone.
- Se efter bekræftelseskoden på din Mac, og indtast koden på din iPhone.
Hvis du vil modtage alle dine iMessage- og sms/mms-beskeder på alle dine Apple-enheder, kan du indstille sms- og mms-funktionen i Kontinuitet.

Læs mere
- Du kan få mere at vide om Beskeder ved at vælge Hjælp til Beskeder på menuen Hjælp i Beskeder.
- Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis du får vist en fejl, når du forsøger at aktivere eller logge ind på iMessage.

FaceTime er ikke tilgængelig i alle lande eller områder.