Sådan virker det
Når du bliver tilmeldt en familie, bliver du spurgt, om du vil dele din placering med de andre familiemedlemmer. Hvis du siger ja, sker følgende:
- Din placering kan blive vist i Find mine venner og Beskeder på familiemedlemmernes enheder, hvis de bruger iOS 8 eller nyere versioner.
- Placeringen af dine delte enheder vises på familiemedlemmers enheder i Find min iPhone. Du kan vælge den enhed, som din placering skal deles fra.
Hvis dine familiemedlemmer accepterer, vises deres placering i forskellige apps på dine enheder.




Sådan vælger du, hvornår du vil dele
Når du bliver tilmeldt en familie, kan du vælge, om din placering skal deles.
Du kan se, om du deler din placering, ved at gå til Indstillinger > [dit navn] > iCloud > Del min lokalitet. I iOS 10.2 eller ældre versioner skal du gå til Indstillinger > iCloud > Del min lokalitet.
Du vælger et familiemedlem, som du vil dele din placering med, ved at trykke på navnet.
Slå Del min lokalitet fra, hvis du ikke længere vil dele din placering. Dermed skjules din placering for alle familiemedlemmer og godkendte venner.

Vælg den enhed, som din placering skal deles fra
Som standard deles din placering af den enhed, du har brugt til at logge på Familiedeling. Gør følgende, hvis du vil dele din placering fra en anden enhed:
- Gå til Indstillinger > [dit navn] > iCloud > Del min lokalitet. I iOS 10.2 eller ældre versioner skal du gå til Indstillinger > iCloud > Del min lokalitet.
- Tryk på Fra.
- Vælg den enhed, som du vil dele fra.

Brug lokalitetsdeling med Find min iPhone
Hvis du tilmeldes Familiedeling og vælger at dele din placering med et eller flere familiemedlemmer, kan de finde og sikre en mistet enhed for dig.
Hvis du har slået Find min iPhone til på den mistede enhed, kan et familiemedlem hjælpe dig ved at gøre følgende:
- Se enhedens placering og online/offline-status.
- Få afspillet en lyd på enheden for at gøre det nemmere at finde den.
- Sætte enheden i funktionen Mistet, hvis der i forvejen var indstillet en adgangskode på enheden.
Hvis du ikke deler din placering, har familiemedlemmer ikke adgang til lokalitetsoplysninger om dine enheder. Familiemedlemmerne kan dog også hjælpe dig uden lokalitetsoplysninger. De kan kontrollere online/offline-status for den mistede enhed, få afspillet en lyd på enheden og sætte den i funktionen Mistet.
Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige i alle lande på grund af tekniske eller juridiske begrænsninger.