Hvis du ikke kan oprette forbindelse til iTunes Store

Kan du ikke åbne iTunes Store på din iPhone, iPad, iPod touch, dit Apple TV eller din computer? Kontroller dine indstillinger og netværksforbindelser for at prøve at løse problemet.

Når du prøver at åbne iTunes Store, vises advarslen "Kan ikke oprette forbindelse til iTunes Store" muligvis eller lignende. Vælg din enhed nedenfor for at få hjælp. 

Hvis du har et separat problem, hvor iTunes ikke genkender din iPhone, iPad eller iPod touch, når du slutter enheden til din computer med et USB-kabel, kan du få hjælp.

På din iPhone, iPad eller iPod touch

Efter hvert trin skal du prøve at åbne iTunes Store.

  1. Tryk på Indstillinger > Generelt > Dato & tid. Sørg for, at dato, klokkeslæt og tidszone er indstillet korrekt.
  2. Sørg for, at din iOS-enhed har forbindelse til et Wi-Fi-netværk. Læs mere om, hvad du kan gøre, hvis den ikke kan oprette forbindelse.
    Hvis du opretter forbindelse til internettet via en mobiltjeneste, skal du sørge for, at du har slået mobildata til for iTunes Store. Tryk på Indstillinger > Mobilnetværk, og sørg for, at iTunes Store er slået Til.
  3. Hvis du bruger mobildata, kan store emner muligvis ikke downloades. Det kan være nødvendigt at oprette forbindelse via Wi-Fi for at downloade programmer, videoer og podcasts.
  4. Se, om andre enheder kan oprette forbindelse til Wi-Fi-netværket og få adgang til internettet. Hvis ingen andre enheder kan få adgang til internettet, skal du slukke for din Wi-Fi-router og tænde den igen for at nulstille den. Hvis du stadig ikke kan få forbindelse til Wi-Fi-netværket, kan du få mere hjælp.
  5. Sørg for, at du har installeret den nyeste version af iOS.

Hvis du ikke kan oprette forbindelse til iTunes Store efter mere end én dag, skal du henvende dig til din internetudbyder. Bed dem bekræfte, at de servere og porte, som iTunes Store bruger, er indstillet korrekt til dit netværk.

På din Mac eller pc

Hvis computeren ikke kan oprette forbindelse til iTunes Store, kan følgende trin muligvis løse problemet.

På din Mac

Efter hvert trin skal du prøve at åbne iTunes Store.

  1. Sørg for, at dato, klokkeslæt og tidszone er indstillet korrekt på din Mac.
  2. Kontroller internetforbindelsen.
  3. Sørg for, at du har installeret den nyeste version af macOS: Gå til menulinjen øverst i skærmbilledet, og vælg Apple () > Softwareopdatering. Hvis Softwareopdatering ikke vises, skal du vælge Apple > App Store og klikke på fanen Opdateringer øverst i vinduet App Store.
  4. Sørg for, at du har den nyeste version af iTunes og Safari.
  5. Hvis du bruger en programfirewall, skal du sørge for, at den er indstillet til at tillade indgående forbindelser fra iTunes. Læs mere om, hvordan du indstiller din firewall korrekt.

Hvis du stadig ikke kan oprette forbindelse til iTunes Store, kan du prøve disse avancerede trin. Du kan også spørge din internetudbyder. Bed dem bekræfte, at de servere og porte, som iTunes Store bruger, er indstillet korrekt til dit netværk.

Hvis der stadig er problemer, kan du få mere hjælp.

På din pc

Efter hvert trin skal du prøve at åbne iTunes Store.

  1. Sørg for, at dato, klokkeslæt og tidszone er indstillet korrekt på din pc.
  2. Sørg for, at din computer har adgang til internettet.
  3. Kontroller, at dit operativsystem er opdateret.
  4. Sørg for, at du har installeret den nyeste version af iTunes.
  5. Kontroller, om du har slået sikkerhedssoftware fra andre producenter eller Windows Firewall til. Hvis det er tilfældet, kan dine indstillinger være årsag til, at der ikke kan oprettes forbindelse til iTunes Store, og du skal muligvis ændre dem.
  6. Kontroller proxyserverindstillingerne i Windows.
  7. Hosts-filen kan være årsagen. Nogle arbejdsstationer gemmer muligvis interne ressourcer i den hosts-fil, der blokerer iTunes Store. Læs mere om, hvordan du nulstiller hosts-filen til standardindstillingerne

Hvis du stadig ikke kan oprette forbindelse til iTunes Store, kan du prøve disse avancerede trin. Du kan også spørge din internetudbyder. Bed dem bekræfte, at de servere og porte, som iTunes Store bruger, er indstillet korrekt til dit netværk.

Åbnes iTunes Store, men du kan kun se en tom hvid skærm med ordene "iTunes Store"? Prøv at løse konflikten mellem den software, der overvåger internettrafikken og Apple-softwaren.

På dit Apple TV

Efter hvert trin skal du prøve at åbne iTunes Store.

  1. Kontroller, om dato, klokkeslæt og tidszone er indstillet korrekt: Gå til Indstillinger > Generelt > Dato og tid.  
  2. Sørg for, at du har en aktiv netværksforbindelse: Gå til Indstillinger > Netværk.
  3. Kontroller, om andre enheder, f.eks. computere eller tablets, kan oprette forbindelse til Wi-Fi og få adgang til internettet.
  4. Kontroller, om Apple TV-softwaren er opdateret: Vælg Indstillinger > System > Softwareopdateringer > Opdater software.
  5. Sluk Wi-Fi-routeren, og tænd den igen for at nulstille den.

Få hjælp til Wi-Fi-netværk på dit Apple TV.

Andre forbindelsesrelaterede advarsler

Trinnene i denne artikel kan også hjælpe dig med at løse problemer, der relaterer til disse fejlmeddelelser:

  • "Kan ikke oprette forbindelse til iTunes Store. Der er opstået en ukendt fejl".
  • "Vi kan ikke gennemføre din forespørgsel på iTunes Store. iTunes Store er midlertidigt utilgængelig. Prøv igen senere".
  • "iTunes kunne ikke oprette forbindelse til iTunes Store. Sørg for, at netværksforbindelsen er aktiv, og prøv igen."
  • "Vi kan ikke gennemføre din forespørgsel på iTunes Store. Netværksforbindelsen kunne ikke etableres. Der opstod en fejl i iTunes Store. Prøv igen senere".

Læs mere

  • Løste de ovenstående trin problemet? Hvis det ikke er tilfældet, og du får vist en fejl, der ikke er beskrevet i denne artikel, skal du kontrollere, om den findes på listen over mulige iTunes Store-fejl.
  • Hvis du ikke kan foretage køb eller downloade køb via iTunes Store igen, skal du sørge for, at du er logget på med dit Apple-id. Du kan læse mere om, hvordan du finder dit Apple-id eller, hvad du skal gøre, hvis du har glemt adgangskoden til dit Apple-id.

 

Tilgængeligheden af butikken og funktionerne kan variere, afhængigt af land eller område.

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: