Enheden genkendes ikke af Mac-computeren
Musen, tastaturet eller pegefeltet holder nogle gange op med at reagere
Musen ruller ikke op og ned eller fra side til side
Der er problemer med bevægelser med musen eller pegefeltet
Der er en eller flere taster på tastaturet, der ikke reagerer
Enheden genkendes ikke af Mac-computeren
Følg disse trin, hvis musen, tastaturet eller pegefeltet ikke genkendes af Mac-computeren.
Sørg for, at det trådløse tastatur eller pegefelt eller den trådløse mus er tændt
Magic Mouse og Magic Mouse 2 har en skydeknap i bunden af enheden. Skub knappen for at tænde enheden. På Magic Mouse lyser den grønne indikator kortvarigt. På Magic Mouse 2 ses en grøn markering under kontakten.
Magic Keyboard og Magic Trackpad 2 har en skydeknap på bagsiden. Skub knappen for at tænde enheden (den grønne markering bliver synlig). Ældre Apple Wireless Keyboard-modeller har en afbryderknap i højre side af enheden. Når du trykker på afbryderknappen, lyser en grøn indikator på toppen af enheden i nærheden af knappen.
Når du tænder enhederne, vises de som Tilsluttet i afsnittet Bluetooth under Systemindstillinger og i menuen Bluetooth på menulinjen. Hvis en enhed ikke vises her, skal du sørge for, at den er opladet eller udskifte batterierne og kontrollere, at der er dannet par mellem enheden og Mac-computeren.
Sørg for, at enheden er indstillet til at virke sammen med Mac-computeren
Læs mere om, hvordan der dannes par mellem Mac-computeren og Magic Mouse 2, Magic Keyboard, Magic Trackpad 2 og ældre modeller af trådløse Apple-enheder.
Kontroller, om Bluetooth er slået til
Vælg Apple-menuen () > Systemindstillinger, og klik derefter på Bluetooth. Kontroller, om Bluetooth er slået til.
Se listen nedenfor for at få flere oplysninger om Bluetooth-status. Hvis Bluetooth-symbolet ikke vises, eller hvis symbolet på menulinjen viser, at Bluetooth er slået fra, skal du starte computeren igen og prøve at slå Bluetooth til igen.
| Bluetooth-menusymbol | Bluetooth-status |
|---|---|
| Bluetooth er slået til, men der er ikke sluttet enheder til Mac-computeren. Se afsnittet Kontroller, at den trådløse mus eller det trådløse tastatur er slået til i denne artikel. | |
| Bluetooth er slået til, og mindst én trådløs enhed er tilsluttet. | |
| Når dette symbol blinker, er mindst én enhed ved at løbe tør for batteri. Klik på Bluetooth-symbolet for at identificere den berørte enhed, og oplad derefter enheden eller udskift batterierne. | |
| Bluetooth er slået fra. Klik på Bluetooth-symbolet med en USB-mus eller et indbygget pegefelt, og vælg Slå Bluetooth til. | |
| Bluetooth er offline og ikke tilgængelig. Start Mac-computeren igen. Hvis status for Bluetooth ikke ændres, skal du fjerne alle USB-enheder og genstarte Mac-computeren. |
Sørg for, at enhederne er opladt
Magic Mouse 2, Magic Keyboard og Magic Trackpad 2 har indbyggede genopladelige batterier. Du kan oplade enhederne ved at slutte dem til en Mac-computer eller en USB-strømforsyning med et Lightning til USB-kabel. Batteriet oplades hurtigere, hvis enheden er tændt, når du tilslutter Lightning til USB-kablet.
Du kan kontrollere enhedernes batteriniveau ved at klikke på Bluetooth-symbolet på Mac-computerens menulinje og derefter vælge navnet på din enhed. Hvis batteriniveauet på en enhed er lavt, skal du genoplade enheden. Hvis enheden ikke vises, skal du kontrollere, om den er tændt, ved at følge trinnene ovenfor.

Musen eller tastaturet holder af og til op med at reagere
Følg disse trin, hvis musen eller tastaturet af og til holder op med at reagere.
Klik eller tryk på en tast
- Klik med musen eller pegefeltet, eller tryk på en tast på tastaturet for at slutte enheden til computeren igen. Der kan gå et stykke tid, før enheden reagerer.
Kontroller, om der er signalinterferens
- Trådløse netværk, der bruges med 2,4 GHz, kan forårsage interferens. Hold baser til trådløse telefoner, mikrobølgeovne og andre elektriske enheder, der bruger 2,4 GHz-båndet, på afstand af Mac-computeren, hvis du har mistanke om interferens.
- Hold trådløse enheder inden for 10 meter af Mac-computeren.
- Der må ikke være metalgenstande mellem den trådløse enhed og Mac-computeren.

Musen ruller ikke op og ned eller fra side til side
Hvis du ikke kan rulle på en webside eller i et dokument med musen, skal du gå til Grundlæggende om Mac: Brug af Multi-Touch-bevægelser for at kontrollere, at dine bevægelser er konfigureret korrekt. Du kan også prøve at tilpasse rullehastigheden.

Der er problemer med bevægelser med musen eller pegefeltet
Apple Wireless Mouse, Magic Mouse og Magic Mouse 2 kan bruges på de fleste jævne overflader – hvis der alligevel skulle opstå problemer, skal du prøve følgende:
- Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, og vælg derefter Mus. Indstil mærket Bevægelser for at justere, hvor hurtigt markøren skal bevæge sig, når du flytter musen.
- Prøv at bruge en anden overflade for at se, om bevægelserne forbedres.
- Vend musen på hovedet, og kontroller sensorvinduet. Brug en puster til forsigtigt at rengøre sensorruden for eventuel støv eller snavs.
- Hvis flere Bluetooth-enheder i nærheden er i brug, skal du prøve at slukke dem en efter en for at se, om problemet forsvinder. Bredbåndskrævende enheder kan have negativ effekt på bevægelser.
Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis bevægelserne med pegefeltet ikke overføres korrekt.

Der er en eller flere taster på tastaturet, der ikke reagerer
Brug Tastaturfremviser til at teste, om tastaturtasterne reagerer korrekt, når der trykkes på dem.
- Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, og vælg derefter Sprog & område.
- Klik på knappen med indstillinger for Tastatur.
- Klik på fanen Indtastningsenheder.
- Kontroller, at dit tastatursprog vises på listen til venstre. Hvis ikke, skal du klikke på
og vælge mellem de viste sprog. - Marker afkrydsningsfeltet Vis Tastaturmenu på menulinje.
- Vælg Vis Tastaturfremviser i menuen Tastatur
på menulinjen. Tastaturfremviseren viser tastaturets layout på skærmen. - Tryk på den tast på tastaturet, der ikke reagerer, og se, om den tilsvarende tast fremhæves i Tastaturfremviser. Hvis dette er tilfældet, virker den pågældende tast korrekt.
Hvis du slår funktionen Mustaster til, kan det ske, at mange af tasterne ikke reagerer som forventet. Sådan slår du Mustaster fra:
- OS X-version 10.8 eller nyere: Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger. Klik på Tilgængelighed, og vælg derefter Mus & pegefelt på listen til venstre. Fjern derefter markeringen af Slå mustaster til.
- OS X-version 10.7.5 eller nyere: Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger. Klik på Universel adgang, og vælg derefter fanen Mus & pegefelt. Vælg derefter knappen Fra ved siden af Mustaster.
Hvis problemerne fortsætter, skal du prøve at starte Mac-computeren i enkeltbrugerfunktion for at kontrollere, om problemet skyldes software.