Du skal have iMessage for at sende beskedeffekter. Hvis du ikke er sikker på, om du sender beskeder via iMessage eller sms/mms, kan du se forskellen her. Det kan koste penge at sende sms/mms, afhængigt af hvilken udbyder du har. Hvis du bruger iMessage, og Wi-Fi ikke er tilgængeligt, skal du muligvis betale for mobildata.
Send en besked med effekter
Ved hjælp af beskedeffekter kan du bruge bobleeffekter til at ændre udseendet af dine beskedbobler. Du kan også bruge fuldskærmseffekter til at animere skærmen, når du sender en besked.

Tilføj en bobleeffekt
Du kan bruge bobleeffekter til at animere dine beskedbobler med forskellige udtryk. Du kan sende en besked med bobleeffekt på følgende måde:
- Åbn Beskeder.
- Tryk på
, og indtast en kontakt, eller gå til en eksisterende samtale. - Skriv din besked, eller indsæt et billede, og tryk på
, og hold nede. - Tryk på
for at se et eksempel på bobleeffekter. - Tryk på
for at sende.
Hvis du vil afspille en beskedeffekt, skal du trykke på
under beskeden. Hvis du ikke kan modtage bobleeffekter, skal du tjekke dine indstillinger for Reducer bevægelse.
![]()

Tilføj en fuldskærmseffekt
Med fuldskærmseffekter kan du animere skærmen med balloner, konfetti og meget mere. Du kan sende en fuldskærmseffekt på følgende måde:
- Åbn Beskeder.
- Tryk på
, og indtast en kontakt, eller gå til en eksisterende samtale. - Indtast din besked.
- Tryk på
, og hold nede, og tryk derefter på Skærm. - Skub mod venstre for at se fuldskærmseffekter, f.eks. balloner, konfetti og fyrværkeri.
- Tryk på
for at sende.
Hvis du vil afspille en beskedeffekt igen, skal du trykke på
under beskeden. Hvis du ikke kan modtage fuldskærmseffekter, skal du tjekke dine indstillinger for Reducer bevægelse.

Besvar en besked med udtryk
Med Tapback kan du hurtigt besvare beskeder med udtryk, f.eks. tommelfinger opad eller et hjerte. Du kan besvare en besked med et Tapback på følgende måde:
- Åbn en samtale i Beskeder.
- Tryk to gange på beskedboblen eller fotoet, som du vil reagere på.
- Vælg det Tapback, du vil sende.
Du kan også bruge Tapback i gruppebeskeder. Du kan se, hvem der har svaret med et Tapback ved at trykke på det. Du skal have iOS 10 for at sende og modtage Tapback-beskeder.


Send en håndskrevet besked
Du kan gøre dine beskeder personlige ved at tilføje en note med din egen håndskrift. Dine venner og din familie vises en animeret besked, hvor det ser ud, som om den skrives til dem, mens de ser på. Du kan sende en håndskrevet note på følgende måde:
- Åbn Beskeder.
- Tryk på
, og indtast en kontakt, eller gå til en eksisterende samtale. - Hvis du har en iPhone, skal du dreje den sidelæns. Hvis du har en iPad, skal du trykke på
på tastaturet. - Skriv din besked, eller vælg en af valgmulighederne nederst på skærmen.
- Tryk på Fortryd, hvis du har brug for at starte forfra. Hvis ikke, skal du trykke på OK. Tryk derefter på
for at sende.
Du skal have iOS 10 for at sende og modtage en animeret håndskrevet besked. Hvis du har iOS 9 eller en tidligere version, modtager du et billede.

Læs mere
- Læs om, hvordan du kan bruge Digital Touch til at sende tegninger, feedback eller din puls.
- Brug iMessage-apps til at oprette og dele indhold, dele en sang, føje klistermærker til billeder m.m.
- Hvis Reducer bevægelse er slået til, kan du ikke modtage beskedeffekter.