Aktiveringslås til Apple Watch forudsætter watchOS 2 eller en nyere version og tændes automatisk, når du indstiller Find min iPhone på din parrede iPhone. Med Aktiveringslås skal dit Apple-id og din adgangskode angives, inden andre kan:
- ophæve pardannelsen med Apple Watch fra din iPhone
- parre og bruge din Apple Watch med en ny iPhone.
Du kan se, om aktiveringslåsen er slået til, ved at gå til iCloud.com: Klik på Indstillinger, og se om enheden vises under Mine enheder. Du kan også gå til iCloud.com/activationlock og indtaste enhedens serienummer.
Markering af en mistet eller stjålet enhed som bortkommet
Hvis du mister din enhed, eller den bliver stjålet, og Aktiveringslås er slået til, kan du markere Apple Watch som bortkommet for at forhindre, at andre genaktiverer enheden uden din tilladelse. Mens du bruger aktiveringslåsen i Find min iPhone til dit Apple Watch, kan Find min iPhone ikke bruges til at finde et bortkommet Apple Watch eller vælge funktionen Mistet.
Med funktionen Marker som bortkommet sker følgende:

- Apple Pay-kort deaktiveres på Apple Watch.
- Aktiveringslås holdes aktiveret på Apple Watch, selv om nogen sletter indholdet på uret. Du skal bruge dit Apple-id og din adgangskode for at parre Apple Watch igen.
Slå Marker som bortkommet til via din computer:
- Gå ind på iCloud.com.
- Log ind med dit Apple-id, og åbn Indstillinger.
- Klik på dit Apple Watch under Mine enheder.
- Klik på "Er denne enhed blevet væk", og klik derefter på "Marker som bortkommet" for at bekræfte. Hvis du finder dit Apple Watch, kan du logge på iCloud.com, åbne Indstillinger, klikke på dit Apple Watch og klikke på Fundet denne enhed.
Slå Marker som bortkommet til på din parrede iPhone:
- Åbn appen Watch på din iPhone, og tryk på fanen Mit ur.
- Tryk på Apple Watch, og slå Marker som bortkommet til.
- Bekræft, at du vil ophæve pardannelsen, og at du skal indtaste dit Apple-id for at parre dit Apple Watch igen. Hvis du har glemt dit Apple-id, kan du nulstille det.
Hvis du slår Marker som bortkommet til på din parrede iPhone, kan du ikke senere markere Apple Watch som fundet. Hvis du finder dit Apple Watch, er du nødt til at parre det igen.
Slå Aktiveringslås fra, inden du indsender dit Apple Watch til service, sælger det eller forærer det væk
Inden du indsender dit Apple Watch til service, sælger det eller forærer det væk, skal du slå Aktiveringslås fra på dit Apple Watch. Du behøver bare at ophæve pardannelsen med Apple Watch fra din iPhone:
- Hold dit Apple Watch og din iPhone tæt på hinanden.
- Åbn appen Watch på din iPhone, og tryk på fanen Mit ur.
- Tryk på Apple Watch, og tryk derefter på Dan ikke par med Apple Watch.
- Indtast Apple-id-adgangskoden. Hvis du har glemt dit Apple-id, kan du nulstille det.
- Tryk igen for at bekræfte.
Gør følgende, hvis du ikke har adgang til din iPhone eller dit Apple Watch, eller hvis dit Apple Watch ikke er parret med din iPhone, og du skal slå Aktiveringslås fra:
- Gå ind på iCloud.com på en computer.
- Log ind med dit Apple-id, og åbn Indstillinger.
- Klik på dit Apple Watch under Mine enheder.
- Klik på
ud for din enhed. - Klik på Fjern for at bekræfte.