Modtagelse af bekræftelseskode og login med tofaktorgodkendelse

Når du har tofaktorgodkendelse aktiveret, skal du bruge en bekræftelseskode til at logge ind med dit Apple-id på en ny enhed eller i en ny browser.

Når du logger ind med dit Apple-id på en ny enhed eller i en ny browser, skal du bekræfte din identitet vha. en adgangskode samt en sekscifret bekræftelseskode. Du kan få tilsendt en bekræftelseskode på flere måder. Du kan bruge den kode, der vises på en godkendt enhed, du kan få en sms eller et telefonopkald, eller du kan oprette en kode på den godkendte enhed.

Advarsel på iPhone

Sådan bruger du den kode, der vises på en godkendt enhed

Hvis du har en godkendt enhed med iOS 9 eller en nyere version eller OS X El Capitan eller en nyere version, vises bekræftelseskoden automatisk på alle dine godkendte enheder.

  1. Log ind med dit Apple-id og adgangskoden på en ny enhed eller i en ny browser.
  2. Se efter en loginmeddelelse på en godkendt enhed.
  3. Tryk på Tillad for at få en bekræftelseskode.
  4. Indtast bekræftelseskoden på den anden enhed for at afslutte loginprocessen.

Meddelelse på iPhone        

Sådan får du en kode via sms eller telefonopkald

Hvis du ikke har en godkendt enhed ved hånden, kan du modtage bekræftelseskoden i en sms eller et telefonopkald på et godkendt telefonnummer.

  1. Klik på "Jeg har ikke fået en bekræftelseskode" i skærmbilledet til login.
  2. Vælg at få koden sendt til et godkendt telefonnummer.
  3. Du får en sms eller et telefonopkald med bekræftelseskoden fra Apple.
  4. Indtast koden på den anden enhed for at afslutte loginprocessen.

Skærmen Adgangskode og sikkerhed

Sådan får du en kode via Indstillinger på en godkendt enhed

Hvis du ikke kan modtage en kode automatisk på dine godkendte enheder, kan du få koden via Indstillinger – også selv om enheden er offline.

På iPhone, iPad og iPod touch:

iOS 10.3 eller en nyere version:

  1. Gå til Indstillinger > [dit navn].
  2. Tryk på Adgangskode og sikkerhed > Få godkendelseskode.

iOS 10.2 eller en tidligere version:

  1. Gå til Indstillinger > iCloud.
  2. Tryk på brugernavnet for dit Apple-id.
  3. Hvis enheden er offline, skal du trykke på Få bekræftelseskode. Hvis enheden er online, skal du trykke på Adgangskode og sikkerhed > Få bekræftelseskode.

På din Mac:

  1. Gå til Apple-menuen > Systemindstillinger > iCloud.
  2. Klik på Kontooplysninger.
  3. Hvis enheden er offline, skal du klikke på Få bekræftelseskode. Hvis enheden er online, skal du klikke på Adgangskode og sikkerhed > Få godkendelseskode.

Hvis du stadig ikke kan logge ind

Hvis du ikke kan logge ind, nulstille adgangskoden eller modtage bekræftelseskoder, kan du anmode om kontogendannelse for at få adgang til kontoen igen. Kontogendannelse kan tage et par dage eller mere afhængigt af de konkrete kontooplysninger, der kan bekræfte din identitet.

Udgivelsesdato: