Dit Apple-id er den konto, du bruger til Apple-tjenester, f.eks. App Store, Apple Music, iCloud, iMessage, FaceTime og meget mere.
Sådan ændres adgangskoden
Hvis du kender adgangskoden til dit Apple-id og vil ændre den, skal du bruge denne fremgangsmåde.
På Mac
- Log ind på kontosiden for dit Apple-id.
- Klik på Rediger adgangskode i afsnittet Sikkerhed.
- Indtast din nuværende adgangskode, indtast en ny adgangskode, og bekræft den nye adgangskode.

- Klik på Skift adgangskode.
- Log ind med den nye adgangskode til dit Apple-id for at få adgang til Apples funktioner og tjenester.
På iPhone, iPad eller iPod touch med iOS 10.3 eller en nyere version
- Tryk på Indstillinger > [dit navn] > Adgangskode og sikkerhed.
- Tryk på Skift adgangskode.

- Indtast din nuværende adgangskode, indtast en ny adgangskode, og bekræft den nye adgangskode.
- Tryk på Skift adgangskode.
- Log ind med den nye adgangskode til dit Apple-id for at få adgang til Apples funktioner og tjenester.
Her kan du læse mere om at ændre dit Apple-id og opdatere andre kontooplysninger.

Hvis du har glemt adgangskoden
Hvis du ikke kan huske adgangskoden til dit Apple-id, skal du bruge denne fremgangsmåde for at nulstille den. Når du har nulstillet adgangskoden, skal du opdatere dit Apple-id og adgangskoden for alle de tjenester, hvor du er logget ind.

Her kan du læse mere om adgangskoder og dit Apple-id
Det er vigtigt at huske følgende, når du opretter en ny adgangskode:
- Den nye adgangskode til dit Apple-id skal være på mindst otte tegn og skal indeholde et tal, et stort bogstav og et lille bogstav.
- Du må ikke bruge mellemrum, det samme tegn tre gange i træk, dit Apple-id eller en adgangskode, du har brugt i løbet af det seneste år.
Læs mere om krav til adgangskoder og om, hvordan du kan bruge dit Apple-id på en sikker måde.
FaceTime er ikke tilgængelig i alle lande eller områder.