Brug af widgets på din iPhone, iPad eller iPod touch

Med Widgets i iOS 10 kan du få et hurtigt overblik over de opdaterede oplysninger fra dine yndlingsapps.

     

Sådan finder du widgets i visningen I dag

Widgets viser dig oplysninger fra dine yndlingsapps, f.eks. News og Værdipapirer. Du kan se dine widgets i visningen I dag. Skub blot mod højre over hjemmeskærmen, låseskærmen eller Meddelelsescenter.

Hvis du vil se flere oplysninger i en widget, skal du trykke på Vis mere.

Du kan åbne appen for en widget ved blot at trykke på selve widgetten.

Sådan tilføjer eller fjerner du widgets i visningen I dag

Du kan tilføje og fjerne widgets og endda tilpasse rækkefølgen, så dine yndlingswidgets ligger øverst.

  1. Skub mod højre over hjemmeskærmen, låseskærmen eller Meddelelsescenter.
  2. Rul ned til bunden, og tryk på Rediger.
  3. Tryk på  for at tilføje en widget. Tryk på  for at fjerne en widget. Hvis du vil ændre rækkefølgen af dine widgets, skal du trykke på  ud for de relevante apps, holde nede og trække dem til den ønskede placering.
  4. Tryk på OK for at afslutte.

Din iOS-enhed skal være forbundet til en anden enhed, der understøtter Bluetooth, for at se batteriwidgetten.

Sådan bruger du 3D Touch til at få vist og tilføje widgets

På iPhone 6s og nyere med iOS 10 kan du bruge 3D Touch til at få vist en widget på hjemmeskærmen. Tryk fast på et appsymbol for hurtigt at tjekke vejret, aktiekurser og andre oplysninger. Tryk på Tilføj widget for at tilføje appen til visningen I dag.

Her er apps, du kan føje til Widgets:

  • Aktivitet
  • Kalender
  • Kontakter
  • FaceTime
  • Find venner
  • Hjem
  • Mail
  • Kort
  • Musik
  • News
  • Noter
  • Telefon
  • Fotos
  • Påmindelser
  • Værdipapirer
  • Tip
  • Vejr

 

Widgets kan variere, afhængigt af land eller område.

Læs mere

Udgivelsesdato: