Den 16. september 2015 introducerede vi månedsabonnementer på lagringsplads og priser. Med månedsabonnementerne kan du muligvis øge lagringspladsen eller reducere omkostningerne for dit abonnement.
Når du har valgt et månedsabonnement på iCloud-lagringsplads, annulleres dit eksisterende abonnement, og du betaler derefter de forholdsmæssige omkostninger (dvs. prisen for det dyreste abonnement minus den forholdsmæssige pris for det tidligere abonnement). Abonnementet opgraderes med det samme, og betalingsdatoen for det nye månedsabonnement opdateres, så det afspejler købsdatoen for det nye abonnement. Dit abonnement på lagringsplads skal betales hver måned, medmindre du annullerer ved at nedgradere dit abonnement på lagringsplads.
Hvis du ikke skifter til et månedsabonnement, fornyes dit årsabonnement på den oprindelige købsdato. Find ud af, hvilket abonnement på iCloud-lagringsplads du har.
Aktuelle månedsabonnementer på iCloud-lagringsplads
Nedenfor ses vores pris pr. måned ud fra størrelsen af lagringsplads i USA (USD).
- 5 GB: gratis
- 50 GB: USD 0,99
- 200 GB: USD 2,99
- 1 TB: USD 9,99
- 2 TB: USD 19,99
Læs mere om priser for iCloud-lagringsplads i andre lande og områder.
Hvordan ændrer jeg mit abonnement?
Du kan til enhver tid ændre et månedsabonnement på lagringsplads fra din iPhone, iPad, iPod touch, Mac eller pc ved at følge disse trin. Når du har ændret dit abonnement, kan du ikke længere vælge årsabonnementet.
Hvis du ønsker en refundering, skal du kontakte Apple-support senest 15 dage efter opgraderingen. Du kan få en delvis refundering i lande, hvor dette er et lovkrav.
Hvordan kan jeg se, hvilket abonnement jeg har?
Du kan se din samlede lagringsplads på din iPhone, iPad, iPod touch, Mac eller pc:
- På din iPhone, iPad eller iPod touch: Tryk på Indstillinger > [dit navn] > iCloud. Hvis du bruger iOS 10.2 eller nyere, skal du trykke på Indstillinger > iCloud > Lagringsplads > Lagringsplads.
- På din Mac: Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, klik på iCloud, og klik derefter på Administrer.
- På din pc: Åbn iCloud til Windows, og klik på Administrer.