Indstil trådløse Apple-enheder

Lær at indstille trådløse Apple-enheder (mus, tastatur og pegefelt).

Magic Mouse 2, Magic Keyboard, Magic Trackpad 2 – og ældre modeller af trådløse Apple-enheder – kommunikerer med din Mac-computer ved hjælp af Bluetooth. 

Hvis du har købt en trådløs mus eller et trådløst tastatur eller pegefelt med en iMac, er der allerede dannet par mellem enhederne og computeren. Du skal bare tænde enhederne, første gang du tænder din Mac-computer.

Hvis din trådløse Apple-enhed ikke er købt sammen med en iMac, skal du se Sådan identificeres trådløse mus, tastaturer og pegefelter fra Apple for at finde ud af, hvilken model du har, og om den er kompatibel med din Mac-computer.

Magic Mouse 2, Magic Keyboard og Magic Trackpad 2

Følg nedenstående fremgangsmåde for at indstille din Magic Mouse 2, Magic Keyboard eller Magic Trackpad 2:

  1. Slut Lightning til USB-kablet til Lightning-porten på enheden, og slut den anden ende af kablet til din Mac-computer.
  2. Sørg for, at enhedens afbryder er i tændt position (grøn).
  3. Enheden vises under Bluetooth-indstillinger og danner automatisk par med din Mac-computer.
  4. Din enheds forbindelsesstatus og batteristatus vises i vinduet Bluetooth-indstillinger. Når enheden er opladet, skal du trække stikket ud for at bruge den trådløst.

Bemærk! Magic Mouse 2 kan ikke bruges, når kablet er tilsluttet.

Tidligere trådløse Apple-enheder

Brug en mus eller et pegefelt med kabelforbindelse eller det indbyggede pegefelt, hvis du bruger en bærbar Mac-computer, og følg disse trin for at indstille dine tidligere trådløse Apple-enheder (f.eks. Apple Wireless Keyboard, Magic Mouse og Magic Trackpad):

  1. Sørg for, at enheden er tændt.
  2. Hvis LED-indikatoren blinker, er din enhed synlig. Hvis LED-indikatoren lyser konstant, er der dannet par mellem din enhed og en anden enhed. Ophæv enhedens pardannelse, sluk den, og tænd den igen.
  3. Gå til Mac-computerens menulinje, vælg symbolet Bluetooth, og vælg derefter Åbn Bluetooth-indstillinger.
  4. Din Mac-computer søger efter tilgængelige Bluetooth-enheder.
  5. Klik på Dan par, når din enhed vises i ruden med Bluetooth-indstillinger. 

Bemærk! Brug af et Apple Wireless Keyboard kræver, at du indtaster den adgangskode, der vises på din Mac-computer. Indtast den 8-cifrede adgangskode på tastaturet, og tryk derefter på Retur. Tidligere modeller af Apple Wireless Mouse eller Apple Magic Trackpad opretter forbindelse eller åbner en dialog. Hvis der åbnes en dialog, skal du klikke på Dan par eller trykke på Retur.

Læs mere

Udgivelsesdato: