Brug af appen Hjem på iPhone, iPad og iPod touch

Med appen Hjem kan du sikkert styre de produkter, du bruger i hjemmet, direkte via din iOS-enhed.

Appen Hjem i iOS 10 gør det muligt at styre alt tilbehør, der er mærket med "Works with Apple HomeKit". Du kan også organisere dit tilbehør efter værelse, styre forskelligt tilbehør samtidigt, styre dit hjem med Siri og meget mere.

Før du begynder

  • Download iOS 10 til iPhone, iPad eller iPod touch.
  • Sørg for, at du har et eller flere HomeKit-kompatible tilbehør. Kig efter mærket "Works with Apple HomeKit" på produktemballagen.
  • Log ind på iCloud på din enhed med dit Apple-id, og kontroller, at du har slået iCloud-nøglering og Hjem til for at redigere hjemmebrugere og anvende tilbehør på alle dine enheder.
  • Hvis du vil indstille tilbehør og automatisering, skal du tillade, at Hjem bruger din lokalitet.

Sådan føjer du tilbehør til Hjem

Kom i gang med at skabe det smarte hjem ved at tilføje lys, låse, termostater og andet HomeKit-kompatibelt tilbehør. Inden du indstiller tilbehør:

  • Kontroller, at det er opladet og i nærheden.
  • Kontroller vejledningen til tilbehøret for at se, om der er behov for ekstra hardware, så det kan bruges til HomeKit.

     

Sådan føjer du tilbehør til dit hjem:

  1. Åbn Hjem, og tryk på Tilføj tilbehør, eller tryk på .
  2. Vent, indtil tilbehøret vises, og tryk så på det. Hvis du bliver bedt om at føje tilbehør til netværk, skal du trykke på Tillad.
  3. Scan den ottecifrede HomeKit-kode på tilbehøret eller i tilbehørets dokumentation med kameraet på din iOS-enhed. Du kan også indtaste koden manuelt.
  4. Tilføj oplysninger om dit tilbehør, f.eks. navn eller det værelse, det er placeret i. Siri identificerer dit tilbehør efter det navn, du giver det, og det sted, det befinder sig.
  5. Tryk på Næste og derefter OK for at afslutte.

Noget tilbehør som f.eks. Philips Hue-belysning og Honeywell-termostater kræver ekstra indstilling via producentens app.

     

Sådan redigerer du oplysninger om tilbehør

Du kan redigere oplysningerne om tilbehør, f.eks. navn, sted og meget mere.

  1. Åbn appen Hjem, og tryk på fanen Hjem.
  2. Tryk på et tilbehør på fanen Hjem, og hold nede.
  3. Tryk på Oplysninger. Her kan du tilføje følgende oplysninger om tilbehøret:
    • Navn: Navngiv tilbehøret, så det er lettere at identificere i Hjem og lettere at styre ved hjælp af Siri.
    • Lokalitet: Tildel en lokalitet for dit tilbehør, f.eks. stuen.
    • Type: Vælg typen af tilbehør, f.eks. en kontakt eller en lampe.
    • Medtag i Favoritter: Slå dette til på fanen Hjem og på dit Apple Watch for at få adgang til dit tilbehør i Kontrolcenter.
    • Status og meddelelser: Slå dette til øverst på fanen Hjem for at se, hvilket tilbehør der er slået til.
  4. Tryk på OK for at afslutte.

    

Sådan tilføjer du et værelse

Vil du gerne organisere dit tilbehør efter det værelse, det er placeret i? Du kan oprette forskellige værelser i appen Hjem, så det bliver lettere at holde styr på, hvor dit tilbehør er placeret.

Sådan opretter du et værelse:

  1. Åbn Hjem, og tryk på fanen Værelse.
  2. Tryk på  øverst til venstre, og tryk derefter på Værelsesindstillinger.
  3. Tryk på Tilføj værelse.
  4. Navngiv dit værelse, f.eks. Stuen. Hvis du vil ændre baggrunden for værelset, skal du trykke på Tag foto eller Vælg fra eksisterende.
  5. Tryk på Arkiver for at afslutte.

Sådan tildeler du tilbehør til et værelse:

  1. Tryk på fanen Værelser, skub mod venstre eller højre for at finde det værelse, hvor tilbehøret er, og tryk derefter på tilbehøret, og hold nede på det.
  2. Tryk på Oplysninger, og tryk derefter på Lokalitet.
  3. Vælg et værelse til tilbehøret, og tryk på OK.

Hvis du vil navigere mellem forskellige værelser, skal du trykke på fanen Værelser nederst på skærmen og skubbe mod højre eller venstre over skærmen eller trykke på  øverst til venstre. Hvis du vil redigere rækkefølgen af dine værelser, skal du trykke på , trykke på Værelsesindstillinger og derefter Rediger og så trække værelserne til den ønskede rækkefølge.

     

Sådan styrer du dit tilbehør

Sådan slår du tilbehør til og fra, finder ekstra indstillinger og kontrollerer hurtigt statusoplysninger:

  • Slå tilbehør til eller fra: Tryk på et tilbehør på fanen Hjem eller Værelser for at slå det til eller fra. Ved noget tilbehør, f.eks. en termostat, skal du trykke på tilbehøret og holde nede for at se indstillingerne. Vil du gerne gøre dette via Kontrolcenter* eller dit Apple Watch? Tilføj dit tilbehør som en Favorit.
  • Brug ekstra funktioner: Noget tilbehør som f.eks. lamper og termostater har funktioner såsom lysstyrke, farve og temperaturstyring. Tryk på tilbehøret, og hold nede, for at finde og justere de ekstra funktioner.
  • Kontroller status for tilbehør: I Status og meddelelser kan du øverst på fanen Hjem se, hvilket tilbehør der er slået til. Kontroller f.eks. øverst på fanen Hjem, hvor mange lamper der er tændt. Tryk på Oplysninger under status for at se flere detaljer.

Vil du gerne styre dit hjem, mens du er væk hjemmefra? Indstil et samlingspunkt for hjemmet, så du kan styre dit tilbehør, uanset hvor du befinder dig.

*Kontrolcenter giver dig mulighed for at styre op til ni stk. tilbehør, som du har føjet til dine favoritter.

   
    

Sådan opretter du en scene til styring af forskelligt tilbehør

Med Scener kan du styre forskelligt tilbehør samtidigt. Du kan f.eks. oprette en scene kaldet "Kommer hjem", hvor alt lys tændes, og hoveddøren låses op – alt sammen med blot et enkelt tryk.

Sådan opretter du en scene:

  1. Åbn appen Hjem, og tryk på fanen Hjem eller Værelser, og tryk derefter på .
  2. Tryk på Tilføj scene.
  3. Du kan bruge en foreslået scene eller selv oprette en.
  4. Tryk på Tilføj eller fjern tilbehør.
  5. Tryk på det tilbehør, du vil tilføje, og tryk på OK. 
  6. Tryk på et tilbehør, og hold nede, for at tilpasse justeringerne.
  7. Tryk på Test denne scene for at se et eksempel på scenen. Vil du gerne have adgang til scenen fra fanen Hjem, Kontrolcenter og dit Apple Watch? Slå Vis i favoritter til.
  8. Tryk på OK for at afslutte.

Tryk på scenen for at slå den til eller fra, eller bed Siri om det. Du kan tilføje eller fjerne tilbehør fra en scene når som helst. Du skal bare trykke på en scene og holde nede og derefter trykke på Oplysninger.

Vil du gerne have, at en scene slås til automatisk på et bestemt tidspunkt, når en sensor registrerer noget, eller når tilbehør slås til eller fra? Læs mere om, hvordan du automatiserer dit tilbehør.


     

Sådan styrer du dit hjem med Siri

Når du har føjet tilbehør til Hjem, kan du styre tilbehør og scener ved hjælp af Siri-kommandoer. Her er nogle ting, du kan bede Siri om at gøre, afhængigt af dit tilbehør, dets navne og dine scener:

  • "Sluk lyset i stuen."
  • "Indstil lysstyrken til 55 %." 
  • "Indstil temperaturen til 20 grader." 
  • "Låste jeg hoveddøren?" 
  • "Jeg er hjemme."
  • "Tænd ventilatoren på kontoret." 
  • "Indstil min læsescene." 
  • "Sluk lyset i sommerhuset." 

Når du låser din enhed, kan noget tilbehør ikke styres ved hjælp af Siri-kommandoer. Du skal f.eks. låse enheden op, inden du kan bruge Siri til at låse din dør op.

Siri er ikke tilgængelig i alle lande og områder og på alle sprog. Læs om, hvilke Siri-funktioner der understøttes i de enkelte lande og områder.

     

Sådan deler du styringen af tilbehør

Du kan invitere andre til at styre dit tilbehør, hvis de bruger iOS 10 og er logget på iCloud. Hvis du vil dele styringen af dit tilbehør, skal du enten befinde dig i dit hjem eller have indstillet et samlingspunkt i hjemmet.

Sådan inviterer du andre:

  1. Åbn Hjem, og tryk på fanen Hjem.
  2. Tryk på  øverst til venstre.
  3. Tryk på Inviter.
  4. Indtast det Apple-id, som personen bruger til iCloud.
  5. Tryk på Send invitation.

Modtageren får en meddelelse i appen Hjem på sin enhed.

Sådan accepterer du en invitation:

  1. Åbn Hjem, og tryk på .
  2. Tryk på Hjem-indstillinger.
  3. Tryk på Accepter og derefter på OK.

Når du har accepteret invitationen, skal du trykke på  og trykke på navnet på Hjem for at styre det.

Indstil et samlingspunkt for hjemmet for at tillade fjernadgang og redigere tilladelser for folk, du inviterer.

     

Sådan sletter du hjemmedata og nulstiller tilbehør

Er du flyttet til et nyt hjem og vil indstille dit tilbehør, så du kan styre dit nye hjem? Du kan fjerne data for dit hjem og manuelt nulstille tilbehør.

Sådan sletter du hjemmedata:

  1. Åbn Hjem, og tryk på fanen Hjem.
  2. Tryk på .
  3. Rul ned til bunden, og tryk på Fjern Hjem. Tryk derefter på Slet for at bekræfte.
  4. Det kan være nødvendigt at nulstille hvert enkelt tilbehør individuelt. Hvis du vil nulstille dit tilbehør, skal du kigge efter en knap på tilbehøret, tjekke vejledningen eller kontakte producenten.

Læs mere

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: