iPod nano
Holder dig i gang.
Guld, sølv, blå, pink og space grey.
Guld, sølv, blå, pink og space grey.
Tryk for at spille dine yndlingssange. Eller hele album. Eller alt af en bestemt kunstner. Du kan endda browse efter genrer eller komponister. Bladr gennem din musik: Albumbilleder ser fantastiske ud på Multi-Touch-skærmen på 2,5". Eller sæt lidt gang i den. Ryst iPod nano, så den skifter til en anden sang i musikbiblioteket.
Når du hører en sang, du elsker, kan du trykke på Genius for at finde andre sange, der ligner, på din iPod nano og generere en Genius-spilleliste. Få mere inspiration ved at trykke på Genius-mix, og genoplev sange, som du ikke har hørt et stykke tid – eller find den musik, du havde glemt, at du havde.
iPod nano vejer kun ca. 30 gram og er 5,4 mm tynd. Den er dermed designet til at kunne tages med hvor som helst og levere timevis af underholdning. Med en 2,5" Multi-Touch-skærm kan du se mere af den musik og flere af de billeder og videoer, du holder af. Med knapperne kan du hurtigt spille, pause og skifte sange eller justere lydstyrken. Med det glatte design i anodiseret aluminium føles iPod nano lige så godt, som den ser ud. Og det ville ikke være en iPod nano uden et udvalg af skønne farver.
Se episoder af dine yndlingsprogrammer fra fjernsynet, populære Hollywood-film, gratis videopodcasts og dine egne videoer på iPod nano. Se dem på den brede 2,5" Multi-Touch-skærm. Tryk for at afspille, spole frem eller tilbage og sætte på pause. Med iPod nano kan du altid få lidt underholdning – når som helst og hvor som helst.
Det er legende let at parre iPod nano med Bluetooth-hovedtelefoner og -højttalere. Og hvis bilradioen har Bluetooth, er iPod nano klar til at fortsætte, hvor du slap, når du sætter dig i førersædet. Uden at gå glip af en eneste takt.
FM-radioen holder dig opdateret med, hvad der foregår – en sportskamp, de sidste nyheder, dine yndlingsprogrammer – uanset hvad du elsker at høre. Swipe på radiovælgeren for at skifte station, og tryk for at indstille dine favoritter. Med Radio på pause går du ikke glip af et eneste minut.
iPod nano er den perfekte træningspartner. Da understøttelse af Nike+ og en skridttæller er indbygget i iPod nano, kan du nemt holde styr på dine skridt, din distance, hastighed og tid og dine forbrændte kalorier. Med den indbyggede Bluetooth-teknologi kan du også tilslutte pulsmålere og hovedtelefoner trådløst, så du er mere fri til at træne.
Der er temmelig sikkert en lyd- eller videopodcast om netop det, du interesserer dig for. Og du kan høre og se den direkte på iPod nano. Gennemse podcasts via podcastfortegnelsen i iTunes. Når du finder en (eller flere), som interesserer dig, kan du abonnere på dem. Så går du ikke glip af en eneste episode. Og det bedste af det hele? Tusindvis af dem er gratis.
Den nemmeste måde til at fylde din iPod nano med musik, film, lydbøger, podcasts m.m. er via iTunes. Du kan købe det hele i iTunes Store på din Mac eller PC. Derefter kan du oprette dine egne spillelister, oprette Genius-spillelister, vælge Genius-mix og synkronisere alt til din iPod nano.
Hent iTunes gratis til Mac og PCiPod nano leveres med tilgængelighedsfunktioner, der hjælper handicappede med at nyde musik, lydbøger m.m.
Når du køber en (PRODUCT)RED iPod touch, iPod nano eller iPod shuffle, giver Apple en del af købsprisen til den globale fond, som bekæmper aids i Afrika.
Læs mere