Farvefiltre Tilpas din skærm ved hjælp af filtre.
Skærmen på iPad har nu fået en lang række farvefiltre, der kan tilpasses forskellige former for farveblindhed eller nedsat syn. Det gør iPad mere tilgængelig end nogensinde før, uanset om du vil læse dokumenter, surfe på nettet eller lave en præsentation.
FaceTime Ansigtsudtryk, bevægelser og tegn. Få det hele med.
FaceTime har HD-video og høj billedfrekvens, så alle tegn og ansigtsudtryk går skarpt igennem. Du kan brainstorme med dine kolleger, sludre med dine venner eller bare sige hej til din mor.
Knapbetjening Tryk og knib – uden at trykke og knibe.
Knapbetjening betyder, at du kan interagere fuldt ud med din iPad uden rent faktisk at røre ved den. Du kan navigere gennem elementerne på skærmen og redigere billeder, afspille film, sende mails og så videre med Bluetooth-kompatibelt hardware med knapper. Du kan endda også bruge din iPad til at betjene din Mac eller dit Apple TV.*
Forenklet adgang. Gør alting. Én ting ad gangen.
Forenklet adgang giver forældre, lærere og behandlere mulighed for at begrænse iPad til kun at bruge én app ad gangen og også begrænse den tid, der må bruges i appen. Dermed kan iPad fungere som et effektivt værktøj til personer med autisme eller opmærksomhedsvanskeligheder og sensoriske vanskeligheder.