Deling af købt indhold via Familiedeling

Med Familiedeling kan familiemedlemmer få omgående adgang til hinandens musik, film, tv-udsendelser, bøger og apps, og alle kan til enhver tid downloade det pågældende indhold til deres egne enheder.*

Deling af køb

Når du kommer med i en familiegruppe, bliver du bedt om at bekræfte det Apple-id, som du bruger til køb i iTunes Store, iBooks Store og App Store. Når du har valgt og bekræftet Apple-id'et, kan du dele køb fra den pågældende konto med resten af familien.

Med Familiedeling kan du tegne et Apple Music Familieabonnement og give op til seks familiemedlemmer ubegrænset adgang til Apple Music på deres enheder.

Familiedeling virker kun på enheder med iOS 8 eller OS X Yosemite eller nyere.

iPhone, iPad eller iPod touch

Hvis du vil bekræfte dit Apple-id og kontrollere dine indstillinger:

  1. Tryk på Indstillinger > [dit navn] > Familiedeling. I iOS 10.2 eller ældre skal du trykke på Indstillinger > iCloud > Familie. 
  2. Tryk på dit navn.
  3. Gennemgå dine kontooplysninger under Familiekøb.
  4. Indtast din adgangskode, hvis du vil bekræfte det Apple-id, som du vil bruge til deling af indhold. Hvis du hellere vil dele køb via en anden konto, skal du indtaste et andet Apple-id med tilhørende adgangskode.
  5. Kontroller, om Del mine køb er slået til.

Mac

Hvis du vil bekræfte dit Apple-id og kontrollere dine indstillinger:

  1. Vælg Apple-menuen () > Systemindstillinger, og klik på iCloud.
  2. Klik på Administrer familie.
  3. Klik på dit navn, og gennemgå kontooplysningerne ved siden af Familiekøb.
  4. Sørg for, at du har valgt Del mine køb.

Download indhold fra familiemedlemmer

Når du er kommet med i en familiegruppe, kan du få vist og downloade emner fra alle familiemedlemmernes købsoversigt og bruge dem på dine egne enheder. Du kan downloade musik, film, tv-udsendelser og bøger til op til 10 enheder pr. konto, hvoraf de fem kan være computere. Apps kan downloades til alle enheder, som du ejer eller styrer.

Følg trinnene nedenfor for at få vist og downloade dine familiemedlemmers indhold.

iPhone, iPad eller iPod touch

  1. Hvis du ikke allerede er logget ind, skal du logge på med dit Apple-id.
  2. Åbn den butiksapp, som du vil downloade indhold fra, og gå til siden Købt:
    • iTunes Store: Tryk på Mere > Købt på din iPhone eller iPod touch. Tryk på Købt på din iPad.
    • iBooks: Tryk på Købt.
    • App Store: Tryk på Opdateringer > Købt.
  3. Tryk på et familiemedlems navn for at se vedkommendes indhold. Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis der ikke vises indhold, eller hvis du ikke kan vælge et familiemedlem.
    Skærmen Købt
  4. Hvis du vil downloade et emne, skal du trykke på downloadsymbolet ved siden af emnet.

Mac

  1. Hvis du ikke allerede er logget på, skal du logge på med dit Apple-id.
  2. Åbn iTunes, iBooks eller Mac App Store, og gå derefter til siden Købt.
    • iTunes: Klik på Store og derefter på Købt under Hurtige links i højre side af iTunes-vinduet.
    • iBooks: Klik på iBooks Store og derefter på Købt under Hurtige links i højre side af iBooks-vinduet.
    • Mac App Store: Klik på Købt.
  3. Vælg et familiemedlems navn til højre for Købt for at få vist vedkommendes indhold.Fanen Ikke i mit bibliotek i iTunes
  4. Download eller afspil de ønskede emner.

Apple TV

  1. På dit Apple TV: Vælg Film, Tv-udsendelser eller App Store.
  2. Vælg Købt > Familiedeling, og vælg et familiemedlem for at få vist vedkommendes indhold. Du kan få adgang til delte film, tv-udsendelser og programmer på Apple TV, men ikke musik.
    Skærmen Købte apps

Deling af indhold fra et andet Apple-id

En gang for hver 90 dage kan du ændre det Apple-id, som bruges til at dele med. Når du har ændret dit Apple-id, sker deling fra den nye konto i stedet for den tidligere. Din familie kan så ikke længere få adgang til eller downloade køb fra din tidligere konto.

Musik, film, tv-udsendelser, bøger og apps med DRM-beskyttelse, som tidligere er overført fra den konto, vil ikke længere kunne anvendes af familien. Hvis nogen har foretaget køb i en app, der oprindeligt blev downloadet fra din konto, skal de selv købe appen for at få adgang til købene i appen.

iPhone, iPad eller iPod touch

  1. Tryk på Indstillinger > [dit navn] > Familiedeling. iOS 10.2 eller tidligere: Gå til Indstillinger > iCloud > Familie, og tryk på dit navn.
  2. Tryk på dit Apple-id, og følg vejledningen på skærmen.

Mac

  1. Vælg Apple-menuen () > Systemindstillinger, og klik på iCloud.
  2. Klik på Administrer familie, og klik derefter på dit navn.
  3. Klik på Skift, og følg derefter vejledningen på skærmen.

Læs mere

Familiedeling kræver, at der logges på iCloud og iTunes med et personligt Apple-id. iOS 8 eller nyere og OS X Yosemite eller nyere er nødvendig for at kunne indstille eller deltage i Familiedeling og anbefales for at få adgang til alle funktioner. Ikke alt indhold er frigivet til Familiedeling. Indhold kan skjules af familiemedlemmer, og skjult indhold kan ikke downloades. Indhold, der er downloadet hos familiemedlemmer eller købt via indløsningskoder, er ikke omfattet af Spørg før køb.

* Ikke alle typer indhold kan fås i alle lande eller områder. Hvis der skal deles indhold, skal alle familiemedlemmer være tilknyttet samme iTunes Store-land eller -område. Musik, film, tv-udsendelser og bøger kan overføres til op til 10 enheder pr. konto, hvoraf de fem kan være computere. Apps kan overføres til alle enheder, som familiemedlemmet ejer eller styrer.

Udgivelsesdato: